Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 20. november 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1506809
Dok. nr.: 1817968
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har den 27. oktober 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 72 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 72:
”Ministeren bedes kommentere rapporten "Tolkning i den offentlige sektor", udgivet
af Translatørforeningens tolkeudvalg i oktober 2015, samt artiklerne "Fagfolk: Vores
tolke er for dårlige" og ""Politikerne er ligeglade med kvalitet af tolkning"", bragt i Po-
litiken den 27. oktober 2015, og oplyse, hvilke overvejelser og tiltag den veldokumen-
terede kritik af tolkningen på ministerens ressortområde fører til.
”http://translatorforeningen.dk/fileadmin/user_upload/
documents/tolkeudvalg/Tolkning_i_den_offentlige_sektor.pdf ””
Svar:
For mig er det afgørende, at patienten modtager en professionel og kompetent
sundhedsfaglig behandling, og at både patienten og dennes pårørende inddrages i
beslutninger. Kommunikation mellem sundhedsperson, patient og pårørende er der-
for en vigtigt forudsætning for et tilfredsstillende behandlingsforløb.
Enhver har ret til vederlagsfri tolkebistand i forbindelse med behandling hos praktise-
rende læge, speciallæge og på sygehus, hvis lægen skønner, at en tolk er nødvendig
for behandlingen. Der er således allerede i dag regler, der sikrer, at det – på trods af
sprogbarrierer – er muligt for patienten og lægen at kommunikere.
Det er i henhold til § 2 i bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven den
læge, der er ansvarlig for behandlingen, der skal sikre, at tolken har de nødvendige
sproglige kvalifikationer. Lægens vurdering af behovet for tolkebistand skal ses i
sammenhæng med autorisationslovens krav til autoriserede sundhedspersoner om at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder pligten til for sundhedspersoner at
forestå forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende m.fl. Tolkebistand er i
visse tilfælde også en forudsætning for, at patienten kan give sit informerede sam-
tykke til behandlingen.
Det er regionerne, der afholder udgifterne til tolkebistanden. Det er derfor også regi-
onerne, der skal sikre rammerne for, at lægen har adgang til at bestille tilstrækkelig
og kvalificeret tolkebistand, herunder bl.a. sikre, at de anvendte tolke og de tolkebu-
reauer, der indgås aftaler med, har en høj faglig standard og opfylder de mest basale
kvalifikationskrav som beherskelse af det sprog, der tolkes til og fra, kendskab til fag-
terminologi samt kendskab til tolkeadfærd, tolkeetik og tolkestrategier.
Jeg har en klar forventning om, at regionerne i forbindelse med valg af leverandør sik-
rer sig, at disse forhold er i orden.