Folketingets udlændinge- , integrations- og boligudvalg
Martin Henriksen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Udlændinge, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 15. juni 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 718 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Martin Henriksen [DF].
Spørgsmål nr. 718:
24-06-2016
J.nr. 2016 - 3658.
”Ministeren bedes oplyse, i hvilken udstrækning EU-Domstolens afgørelse C-
308/14 af 14. juni 2016, Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, gør
det muligt for Danmark at begrænse udbetaling af sociale ydelser til unionsborgere,
der ikke er erhvervsmæssigt aktive, for eksempel ved at kræve, at disse har lovligt
ophold i Danmark.”
Svar:
Ikke-erhvervsmæssigt aktive unionsborgere har efter omstændighederne ret til at
opholde sig i andre medlemsstater mere end tre måneder i medfør af opholdsdirek-
tivet (direktiv 2004/38). Det drejer sig om 1) studerende, 2) familiemedlemmer til
personer, der har ret til ophold, samt 3) personer, der råder over tilstrækkelige mid-
ler.
Opholdsdirektivet er naturligvis ikke til hinder for, at EU-lande i videre omfang
end krævet efter direktivet giver EU-borgere lov til at opholde sig i deres land.
I sagen C-308/14 var omstændighederne dem, at unionsborgere, der havde sædvan-
ligt ophold i Storbritannien, fik afslag på bl.a. børneydelser, hvis ikke de opfyldte
betingelserne for ret til ophold efter opholdsdirektivet.
EU-Domstolen fandt det i overensstemmelse med EU-retten, at Storbritannien stil-
lede en sådan betingelse.
I Danmark er situationen allerede i dag den, at hvis en unionsborger ikke opfylder
opholdsdirektivets betingelser for ret til ophold, har vedkommende ikke ret til at
opholde sig i Danmark. En sådan person har ikke ret til offentlige ydelser men skal
forlade landet. Problemstillingen i sagen C-308/14 er derfor ikke aktuel i Danmark.
Selvom dommen derfor ikke har konkret betydning for Danmark, finder jeg det po-
sitivt, at EU-Domstolen fortsætter linjen fra andre, nyere domme. Domstolen fast-
slog, at selvom kravet om ret til ophold efter opholdsdirektivet er indirekte diskri-
minerende over for EU-borgere, er kravet berettiget af hensynet til at beskytte de
offentlige finanser.