Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1649784_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 710 (alm. del) efter ønske fra medlem af Folketinget Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 710:
Kan ministeren bekræfte, at ministeriets afslag på aktindsigt i det telefonnotat fra
2008, der omtales i artiklen ”På ottende år hemmeligholder Støjbergs ministerium
oplysninger om tålt ophold”, Information, 14. juni 2016, er begrundet i, at en
offentliggørelse af notatets indhold vil vanskeliggøre fremtidige politiske
initiativer i forhold til reglerne om tålt ophold?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet i
afgørelse af 25. februar 2016 har meddelt afslag på aktindsigt efter
meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14 i det pågældende interne
telefonnotat. Ministeriet foretog i den forbindelse en afvejning af på den ene side
de beskyttelseshensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr.
1, og § 29, stk. 1. 2. pkt., og på den anden side den berettigede interesse,
journalisten må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes,
men fandt ikke grundlag for at meddele aktindsigt i det pågældende interne
telefonnotat.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan endvidere oplyse, at
ministeriet i udtalelse af 7. april 2016 til Folketingets Ombudsmand oplyste, at det
ikke kan udelukkes, at det pågældende interne telefonnotat af hensyn til
fremtidige politiske initiativer ikke bør undergives aktindsigt.
25. juni 2016
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Inger Støjberg
/
Sultana Baig
Side
1/1