UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om erfaringerne med grænsekontrol i Danmark den 7/6-16, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Udkast til brug for besvarelse af sam-

rådsspørgsmål AE fra medlem af Folke-

tinget Dan Jørgensen den 28. april

2016

Hvornår:

Den 7. juni 2016

FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

6. juni 2016

Sags nr.

Tekst:

Det talte ord gælder

”Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med græn-

sekontrol i Danmark og andre europæiske lande, og på

den baggrund give sin vurdering af, om den midlertidige

grænsekontrol i Danmark bidrager til at begrænse eller

øge antallet af asylansøgere i Danmark? Ministeren be-

des endvidere redegøre for, om regeringen påtænker at

iværksætte yderligere initiativer på dette område?”

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om erfaringerne med grænsekontrol i Danmark den 7/6-16, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

[Indledning]

Sidste år stod Europa over for en situation, hvor

hundredetusindvis af flygtninge og migranter krydsede

de ydre grænser og skabte kaotiske tilstande – ikke kun i

de sydeuropæiske lande, men også længere mod nord.

Som en konsekvens begyndte flere af vores nabolande –

bl.a. Sverige, Norge, Finland – at stramme op ved deres

grænser.

Sverige besluttede som bekendt at sætte sit transpor-

tøransvar i kraft fra den 4. januar, hvilket medførte en

de facto

lukning af den svenske grænse for asylansøgere

og illegale indvandrere uden korrekte identitetsdoku-

menter.

Det er ikke svært at forestille sig, at dette på kort tid

kunne have ført til en ophobning af udlændinge i hoved-

stadsområdet, der ville videre til bl.a. Sverige, men som

ikke var i besiddelse af korrekte id-papirer.

Og det ville utvivlsomt kunne have udgjort en alvorlig

trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed

i Danmark.

Regeringen var sig sit ansvar bevidst og indførte derfor

den 4. januar i år midlertidig grænsekontrol ved den

dansk-tyske grænse for at sikre ro og orden i Danmark

og for at undgå en sådan ophobning af flygtninge og mi-

granter.

[Den danske grænsekontrol]

Kontrollen ved den dansk-tyske grænse er stikprøve-

baseret, afmålt og afbalanceret.

Kontrollen kan løbende afstemmes med, hvad der er

nødvendigt for at sikre den offentlige orden og sikker-

hed.

Det er politiets vurdering, at man ved den nuværende

kontrolindsats antræffer langt de fleste flygtninge og

migranter, der indrejser i Danmark.

Grænsekontrollen har således forbedret mulighederne

for at stoppe udlændinge uden lovlig ophold eller ret til

at indrejse i Danmark, og som ikke ønsker at søge asyl i

Danmark.

Disse personer får simpelthen ikke lov til at indrejse i

Danmark.

[Asyltal og indrejsetal i Danmark]

Grænsekontrollen forhindrer imidlertid ikke udlæn-

dinge i at søge asyl i Danmark. Hvis man ønsker at søge

asyl i Danmark, kan dette ske ”på grænsen”.

I de første dage efter indførelsen af grænsekontrollen

mod Tyskland oplevede vi rent faktisk en stigning i antal-

let af asylansøgere.

Efterfølgende er antallet af registrerede asylansøgere

dog faldet markant.

Der er således registreret gennemsnitligt ca. 22 asylan-

søgere om dagen i perioden 11. januar-16. maj 2016. I

ugerne 18 og 19 (2.-15. maj) blev der i gennemsnit regi-

streret ca. 11 asylansøgere om dagen.

Herudover er også indrejsetallet faldet betydeligt efter

indførelsen af grænsekontrollen.

På tidspunktet for indførelsen af grænsekontrollen var

indrejsetallet ca. 200 personer dagligt. Rigspolitiet vur-

derer nu, at der i perioden 10.-16. maj i gennemsnit er

indrejst ca. 12 personer dagligt.

Det er ikke muligt entydigt at konkludere, i hvilket om-

fang det faldende indrejsetal skyldes de svenske krav

om ID-kontrol, den danske grænsekontrol eller andre

forhold, herunder de stramninger på asyl- og opholds-

området, som regeringen har gennemført.

[Tilstrømningen til Europa]

Men det er klart, at udviklingen omkring os også be-

tyder noget.

Og tendensen til faldende indrejsetal ses også i andre

lande.

Det er meget positivt.

Eksempelvis er antallet af grænsekrydsninger mellem

Grækenland og Tyrkiet faldet fra ca. 70.000 i januar

2016, til ca. 1.200 i maj måned [pr. 29. maj 2016].

Faldet kan bl.a. forklares med lukningen af grænsen

mellem Makedonien og Grækenland, men også EU’s af-

tale med Tyrkiet fra marts må formodes at spille en rol-

le.

Når det er sagt, er der fortsat et stort pres på Europas

ydre grænser, og migrationsruterne kan selvfølgelig hur-

tigt ændre sig.

Der er på det seneste sket en stigning i antallet af mi-

granter, som ankommer til Italien via Middelhavet.

[I februar i år ankom der under 4.000 personer til Italien,

mens der i maj ankom ca. 19.000 personer.]

Ifølge de seneste oplysninger fra Europa-Kommissionen

og Den Europæiske Udenrigstjeneste er der dog ingen

sammenhæng mellem nedgangen i antallet af irregulæ-

re migranter, der ankommer til Grækenland fra Tyrkiet,

og stigningen i antallet af ankomster i Italien fra Libyen.

Endvidere er sammensætningen af irregulære migranter

på ruten mellem Libyen og Italien markant forskellig fra

den tidligere strøm af migranter fra Tyrkiet til Græken-

land.

I årets første fem måneder er der registreret ca. 45.000

irregulære migranter i Italien. Langt størstedelen er fra

Afrika syd for Sahara.

Der er med andre ord ikke tale om en ny flygtningerute.

Men der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt den po-

sitive udvikling i tilstrømningen til Europa holder.

[Yderligere initiativer i Danmark?]

Er der så behov for yderligere initiativer i forhold til

grænsekontrol?

Det er fortsat regeringens opfattelse, at der er risiko for

ophobning af et stort antal udlændinge i Danmark til fa-

re for den offentlige orden og sikkerhed, hvis vi ophæ-

vede grænsekontrollen mod Tyskland på nuværende

tidspunkt.

Det skyldes bl.a., at det svenske transportøransvar fort-

sat i kraft.

Efter Schengenreglerne kan grænsekontrollen i ud-

gangspunktet kun opretholdes i 8 måneder.

Da der fortsat er behov for at have grænsekontrol – og-

så ud over de 8 måneder – sendte jeg sammen med mi-

ne ministerkolleger i Sverige, Tyskland, Østrig og Frank-

rig i begyndelse af maj et brev til Europa-Kommissionen

for at lægge pres på EU for at forlænge grænsekontrol-

len i op til 2 år.

Europa-Kommissionen fremsatte få dage senere et for-

slag om, at bl.a. Danmark kan opretholde sin grænse-

kontrol indtil 12. november. EU’s ministerråd vedtog

forslaget den 12. maj.

Som bekendt har regeringen den 1. juni 2016 meddelt

EU og de øvrige medlemsstater, at Danmark vil følge

Rådets henstilling.

[Afslutning]

Jeg er meget tilfreds med, at Europa-Kommissionen –

og de øvrige medlemslande – er enig i, at den danske

grænsekontrol udgør en passende reaktion på truslen

mod den indre sikkerhed og den offentlige orden.

For grænsekontrollen giver os langt bedre mulighed for

at håndtere både sikkerheden og migrationsstrømmene.

Det er ikke muligt entydigt at konkludere, i hvilket om-

fang faldet i asyl- og indrejsetal i Danmark skyldes de

svenske krav om ID-kontrol, den danske grænsekontrol

eller andre forhold.

Grænsekontrollen må dog anses for at have haft en

præventiv virkning, idet de lave indrejsetal giver anled-

ning til at tro, at færre mennesker har et ønske om at

rejse gennem Danmark.

I den henseende har grænsekontrollen været medvir-

kende til at opretholde den offentlige orden og den in-

dre sikkerhed i Danmark.

Regeringen følger naturligvis udviklingen i flygtninge- og

migrantsituationen meget tæt og er parate til at tage

yderligere tiltag, hvis det skulle være nødvendigt.

Tak for ordet.