Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 695 (Alm. del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 695:
Vil ministeren oplyse, hvilke specifikke internationale konventioner og hvilken
specifik dansk lovgivning, der ligger til grund for udlændingemyndighedernes
vurdering af, hvorvidt det vurderes, om det er for farligt at udvise dømte
kriminelle til deres hjemland?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvilke nationale og
internationale regler der finder anvendelse ved vurderingen af, om en udlænding,
der er dømt for kriminalitet, kan udsendes til den pågældendes hjemland.
Bliver en udlænding dømt for at have begået kriminalitet og udvist af Danmark,
skal den pågældende udrejse af landet, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1. Udrejser
udlændingen ikke frivilligt, vil den pågældende skulle udsendes af landet.
Det følger imidlertid af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må
udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Det følger endvidere af § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1,
ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i
Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor
udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette
gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens
sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig
forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
30. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 6856
90666
Side
1/2