Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1650498_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 690 (alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 690:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt regeringen har overvejet at indføre et
klippekortsystem for sager vedr. lejelovens § 113 a, hvorved retten til at
administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder kan frakendes, f.eks.
såfremt udlejer gentagne gange chikanerer lejeren?
Svar:
Hvis udlejeren chikanerer en lejer, vil det som udgangspunkt være en sag for
politiet, der ikke vedrører lejelovgivningen.
Har chikanen karakter af, at udlejeren gentagne gange groft tilsidesætter reglerne
i lejeloven eller boligreguleringsloven, fx reglerne om beregning af leje, beregning
af lejeforhøjelse og udførelse af vedligeholdelsesarbejder, vil udlejeren efter en
konkret vurdering kunne frakendes administrationsretten efter lejelovens § 113 a.
Efter min opfattelse dækker de eksisterende regler i lejelovens §§ 113 a – 113 b,
det bagvedliggende formål med ordningen, der består i at kunne fratage personer
retten til at administrere udlejningsejendomme i de sjældne tilfælde, hvor der er
brug for at bringe et så vidtgående indgreb i anvendelse.
Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre i frakendelsesordningen.
28. juni 2016
Boliglovgivning
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
87240
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 690: Spm. om, hvorvidt regeringen har overvejet at indføre et klippekortsystem for sager vedr. lejelovens § 113 a, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Side
2/2