Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1650453_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 7. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 686 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
28. juni 2016
Spørgsmål nr. 686:
Ministeren bedes oplyse, om det fortsat er regeringens opfattelse, at der ikke er
behov for nye stramninger af asylpolitikken i Danmark?
Svar:
Regeringen er garant for en stram og konsekvent udlændingepolitik, som skal
sikre et åbent Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, som ikke
vil. Regeringen har på den baggrund tilbagerullet den tidligere regeringens
lempelser og gennemført en række stramninger, der har gjort det klart mindre
attraktivt at søge asyl i Danmark.
Senest har regeringen den 16. juni 2016 indgået en politisk aftale med
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om en strengere kontrol med og hårdere straffe til udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste, som ikke overholder deres forpligtelser i Danmark.
Aftalen medfører bl.a., at der indføres en underretningspligt, og at strafferammen
for brud på opholds-, melde- og underretningspligten hæves. Endvidere indføres
elektronisk fodlænke som en helt ny ordning for afsoning af straf for overtrædelse
af opholds- og meldepligten og den aftalte underretningspligt. Som opfølgning på
aftalen vil regeringen fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling.
Regeringen følger udviklingen på udlændingeområdet meget nøje og er klar til at
yderligere initiativer, hvis der opstår behov for det.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5777
86606
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
1/1