Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1651114_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 682 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 682:
Ministeren bedes oplyse, om Børnehuset Nova i Brønshøj modtager offentlig
støtte? Ministeren bedes endvidere oplyse, om det efter regeringens opfattelse
er hensigtsmæssigt, at talsmanden for Hizb-ut-tahrir deltager i møder i det
pågældende børnehus?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling, som oplyser følgende:
”Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ligger ikke inde med konkrete
oplysninger om alle tilbud, som drives efter dagtilbudsloven. Ministeriet har dog
været i kontakt med Københavns Kommune, som har oplyst, at Børnehuset Nova
er en såkaldt institutionslignende privat pasningsordning, som drives efter
dagtilbudslovens § 78. En privat pasningsordning drives som udgangspunkt uden
offentlige midler, men forældre kan søge kommunen om et tilskud til privat
pasning, som de kan anvende til at betale for pladsen i den private
pasningsordning. Kommunen skal som en betingelse for udbetaling af tilskud
godkende den pasningsaftale, som er indgået mellem forældrene og den private
pasningsordning. Tilskuddet udbetales således til forældrene og ikke direkte til
den private pasningsordning.
Private pasningsordninger er ikke dagtilbud i dagtilbudslovens forstand, og
ordningerne skal ikke leve op til de samme krav, som gælder for dagtilbuddene.
Dette betyder bl.a., at de ikke skal leve op til lovens formål for dagtilbud, hvoraf
det bl.a. fremgår, at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati – herunder bidrage til at udvikle børns selvstændighed,
evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i
det danske samfund.
29. juni 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7145
91452
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm. om Børnehuset Nova i Brønshøj modtager offentlig støtte, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Kommunen skal føre tilsyn med de private pasningsordninger. Hvis kommunen
som led i tilsynet får kendskab til, at forholdene i en privat pasningsordning er
uforsvarlige, kan kommunalbestyrelsen inddrage tilladelsen til at drive ordningen.
Herudover kan det oplyses, at ministeriet ikke er bekendt med, at talsmanden for
Hizb-ut-tahrir skulle have deltaget i møder i den private pasningsordning.”
Det kan tilføjes, at regeringen finder det uacceptabelt, hvis radikale talsmænd fra
organisationer som Hizb ut-Tahrir har mulighed for at påvirke børn i en dansk
pasningsordning, og det forventes, at kommunerne overholder deres forpligtelse
til at føre tilsyn med institutioner som denne.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen Karman
Side
2/2