Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 674 (alm. del) efter ønske fra (MFU) Mogens Jensen (S) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 674:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. maj 2016 fra overlæge R. F. og
redegøre for hvorfor han skal vente 1 år på at få udstedt et nyt udlændingekort,
hvor lang tid ministeren synes en sagsbehandling af dette bør tage, hvad
ministeren vil gøre for drastisk at nedsætte sagsbehandlingstiden og hvornår R.F.
kan forvente at modtage sit nye udlændingekort? Der henvises til UUI alm. del –
bilag 196.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Til brug for besvarelse af spørgsmål 674, stillet af Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget den 2. juni 2016, kan
Udlændingestyrelsen oplyse, at den i spørgsmålet omhandlede sag
drejer sig om den britiske statsborger
[R.F.],
der den 8. juli 2015
indgav ansøgning om udstedelse af erstatningsopholdskort.
Den 19. december 2015 bad Udlændingestyrelsen ansøgeren om
fra politiet at fremskaffe en erklæring om mistet
identitetsdokument. Endvidere anmodede styrelsen ansøgeren om
at betale gebyr for udstedelse af erstatningsopholdskort. Endelig
bad styrelsen ansøgeren om at få optaget biometri.
Den 21. december 2015 konstaterede Udlændingestyrelsen at
ansøgeren har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-
reglerne, og derfor fremsendte styrelsen ansøgningen om
udstedelse af erstatningsopholdskort til Statsforvaltningen.
25. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5653
86017
Side
1/2