Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1649780_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 673 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (Alternativet) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 673:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. maj 2016 fra M. A. E. vedr.
sprogundervisning til udenlandske læger, jf. UUI alm. del - bilag 195.
Svar:
Det fremgår ikke af henvendelsen, hvorvidt de pågældende har fået asyl eller
stadig er i asylfasen. For flygtninge, der har fået asyl og er boligplaceret i en
kommune, skal danskuddannelsen påbegyndes umiddelbart efter ankomsten til
kommunen. I henhold til danskuddannelsesloven er undervisningen niveaudelt i
forhold til kursisternes uddannelsesbaggrund og sproglige niveau. Flygtninge og
andre udlændinge har ret til danskuddannelse i op til fem år, og for flygtninge og
familiesammenførte vil danskuddannelse indgå som et element i
integrationsprogrammet.
Med to- og trepartsaftalerne om at styrke integrationsindsatsen for nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte udlændinge har regeringen, KL og
arbejdsmarkedets parter aftalt et øget fokus på det erhvervsrettede element i
integrationsprogrammets danskuddannelse samt på at afklare og anvende
medbragte kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Aftalerne indebærer blandt meget andet en tidligere og mere ensartet screening
af flygtninges kompetencer og en mere målrettet visitering, det vil sige beslutning
om, i hvilken kommune den enkelte flygtning skal boligplaceres, sådan at
beskæftigelsesmulighederne bliver et helt centralt hensyn. Endvidere forpligtes
kommunerne til at informere nytilkomne om muligheden for
kompetenceafklaring, ligesom der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring
med jobperspektiv.
Sundheds- og Ældreministeriet har i øvrigt til besvarelsen oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
25. juni 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Sags nr.
Akt-id
2016 - 5801
86775
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/5-2016 fra M. A. E. vedr. sprog undervisning til udenlandske læger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
”I henvendelsen omtales læger i almen praksis. Det er regionerne, der har
ansvaret for at sikre lægedækning i praksissektoren. Det må forventes, at den
enkelte region afsøger relevante muligheder for rekruttering af
sundhedspersonale, herunder evt. udenlandske læger, der kan opnå autorisation i
Danmark, inden for de rammer, som regionen finder fagligt relevante.
Henvendelsen, som der udbedes kommentar til, handler om sprogundervisning,
men det kan i øvrigt i forhold til lægevinklen nævnes, at regeringen har nedsat et
lægedækningsudvalg, som skal se nærmere på de potentielle udfordringer med at
sikre tilstrækkelig lægedækning i hele landet. Udvalget skal derudover komme
med anbefalinger, der kan understøtte en mere hensigtsmæssig fordeling af de
lægelige ressourcer.”
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2