Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1649771_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 668 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 668:
Det fremgår af artiklen »Det er endestationen, det her« bragt i Information den
31. maj 2016, at det er planlagt, at udrejsecentret Kærshovedgård skal udbygges
til at rumme 600 beboere, men at der indtil videre kun er flyttet cirka 35 ind. Kan
der være en risiko for, at udnyttelsesgraden forbliver på et meget lavt niveau, og
at en del af udgifterne til den meget omfattende udbygning således vil være
spildt?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune åbnede den
21. marts 2016, hvor de første beboere flyttede ind. Målgruppen for
Udrejsecenter Kærshovedgård er enlige kvinder og mænd, som har
fået endeligt afslag på asyl, personer udvist ved dom samt personer
på tålt ophold.
Der pågår aktuelt en række byggearbejder på centret. Der skal bl.a.
opføres pavilloner, opsættes hegn med overvågningskameraer
omkring centret, etableres en intern sektionering på centret, således
at overnatningsfaciliteterne for personer udvist ved dom og personer
på tålt ophold er særskilt indhegnet, samt etableres elektronisk
adgangskontrol til centret med mulighed for visitation i forbindelse
med adgangen. Sidste etape af ombygningen forventes færdiggjort i
august/september måned 2016. Herefter vil centret få en
indkvarteringskapacitet på op til 600 personer.
Aktuelt består beboerne på centret af enlige mænd, som har fået
endeligt afslag på asyl, og der flyttes løbende nye beboere ind på
24. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5409
84207
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om, der kan være en risiko for, at udnyttelsesgraden forbliver på et meget lavt niveau for udrejsecentret Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
centret. Den næste persongruppe, der flyttes ind, vil være enlige
kvinder, som har fået endeligt afslag på asyl. Overflytning af
personer, som er udvist ved dom, samt personer på tålt ophold vil
ikke ske, før udrejsecentret er færdigetableret. Når udrejsecentret er
færdigetableret vil overflytning af personer på tålt ophold og
personer udvist ved dom ske gradvist.
Centret er således fortsat under etablering og antallet af pladser
udvides gradvist. Den forudsatte kapacitet på adressen kan derfor
endnu ikke tages i anvendelse. Udlændingestyrelsen finder ikke, at
der på nuværende tidspunkt er grundlag for at udtale sig om en
eventuel risiko for en lav udnyttelsesgrad af centrets kapacitet, når
det er færdigetableret.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2