Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 24. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 634 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 634:
Det fremgår af tabel 2 på side 4 i ”Tal på udlændingeområdet pr. 31.03.2016” på
nyidanmark.dk, at der i hele 2015 blev fordelt 10.573 flygtninge til kommunerne,
mens der i de første tre måneder af 2016 kun blev fordelt 1.812 flygtninge til
kommunerne. Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i første kvartal 2016 blev
fordelt væsentligt færre flygtninge til kommunerne end der gennemsnitligt blev
fordelt i de fire kvartaler i 2015, og for, om retningslinjerne for sagsbehandlingen
hos udlændingemyndighederne er ændret, så sagsbehandlingen tager længere
tid.
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen siden november 2015
har ansat mere end 100 nye medarbejdere på asylområdet. Der er således benyt-
tet væsentlige ressourcer i Asylafdelingen i Udlændingestyrelsen på oplæring af
nye medarbejdere i 2016, hvilket har medført en lavere asylsagsproduktion.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at Udlændingestyrelsen i starten af
2016 har prioriteret at behandle sager, der skulle afgøres i henhold til Dublin-
forordningen. Det fremgår af Dublin-forordningens artikel 21 og 23, at en anmod-
ning til en anden medlemsstat om at overtage eller tilbagetage en asylansøger
med henblik på, at asylansøgningen realitetsbehandles af den anden medlems-
stat, skal fremsættes inden for en frist på tre måneder efter, at asylansøgningen
er indgivet. Hvis anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse sker på bag-
grund af oplysninger fra Eurodac-systemet, skal anmodningen fremsættes inden
for en frist på to måneder efter, at asylansøgningen er indgivet.
17. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5068
87939
Side
1/2