Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1582223_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Peter Skaarup (DF) har den 23. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 63 (alm. del) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63:
Hvad mener ministeren, om de EU-regler vedrørende udvisning, som blandt andet
Belgien har haft succes med, hvor en EU-statsborger kan udvises til sit
oprindelsesland, hvis den pågældende er til gene eller last for sit værtsland, f.eks.
hvis vedkommende er ikke-erhvervsaktiv?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan henvise til besvarelsen af spørgsmål nr.
504 (Alm. del), folketingssamling 2014-15 (1. samling) fra Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik.
Heraf fremgår det bl.a., at Justitsministeriet havde indhentet en udtalelse fra de belgiske
myndigheder, som bl.a. oplyste, at reglerne for ophold generelt er lempeligere for udlæn-
dinge, der er omfattet af opholdsdirektivet (2004/38/EF), dvs. EU-borgere og deres fami-
liemedlemmer, end for andre udlændinge.
De belgiske myndigheder fremsendte endvidere et notat af 25. februar 2014 (på engelsk)
om inddragelse af EU-borgeres opholdsret, som også var vedlagt som bilag til besvarelsen
af spørgsmål nr. 504. Det fremgår bl.a. heraf, at der alene foretages undersøgelser af en
EU-borgers modtagelse af sociale ydelser, hvis EU-borgeren ikke har opnået ret til tids-
ubegrænset ophold i Belgien.
Da reglerne udelukkende vedrører EU-borgere, der ikke har opnået tidsubegrænset op-
hold i værtslandet, vil de ikke være anvendelige i en sag, som den, der er nævnt i spørgs-
mål nr. 61 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
16. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 471
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1