Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har ved brev af 20. maj 2016 (UUI
alm. del – spørgsmål 627) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 13. maj 2016 om opfølgning på
TV 2s programserie ”Moskeerne bag sløret” præcisere, hvilke tilsyn der i dag
føres med bl.a. friskoler og forskellige foreninger og organisationer m.v., her-
under hvilke foreninger og organisationer m.v. der kontrolleres, og hvad der
konkret kontrolleres, og vil ministeren redegøre for, hvor ofte tilsynet har ført
til, at man har frataget foreninger og organisationer m.v. deres tilskud samt den
konkrete begrundelse for fratagelse af tilskud i hvert enkelt tilfælde?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører tilsyn med for-
eninger og organisationer, har jeg indhentet svarbidrag fra Kulturministeriet,
der oplyser:
”Det er kommunerne, der yder tilskud og anviser lokaler til folkeoplysende for-
eninger efter folkeoplysningsloven. Det følger endvidere heraf, at kommunerne
kan indhente alle de nødvendige oplysninger hos den enkelte forening og kan
standse eller tilbageholde udbetalinger samt kræve tilbagebetaling af allerede
udbetalt tilskud, hvis en forening ikke overholder lovens tilskudsbetingelser.
Desuden skal de folkeoplysende foreninger hvert år indsende et regnskab, der
skal dokumentere, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med loven.
Det er kommunerne selv, der tilrettelægger, hvordan de konkret fører tilsyn ud
fra de lokale forhold. Kulturministeriet har ikke oplysninger om, hvordan
kommunerne gør det i praksis, herunder hvor ofte kommuner har frataget for-
eninger tilskud samt begrundelserne herfor.
Ministeriet henviser i øvrigt til svar på KUU alm. del – spm. 116, hvor Aarhus
Kommune har redegjort for, hvordan de konkret fører tilsyn med de folkeoply-
sende foreninger.
Som følge af aftalen om initiativer over for religiøse forkyndere m.v. vil det bli-
ve indskærpet, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at foreninger, der
modtager støtte efter folkeoplysningsloven, overholder lovens krav. Herunder
skal kommunerne vurdere på baggrund af fx stikprøver, om der er risiko for, at
foreninger overtræder lovens bestemmelser, og i de tilfælde udføre et egentlig
tilsyn.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 70384/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 15. juni 2016