UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om, hvordan kriminalisering af en ytring, der fremsættes af en religiøs forkynder, som ikke kriminaliseres, er i overensstemmelse med almindelige lighedsprincipper, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. juni 2016

Stats- og Menneskeret

Rasmus Krogh Pedersen

2016-0032/38-0115

1962417

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 622 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 18. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne

Schmidt-Nielsen (EL).

Søren Pind

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om, hvordan kriminalisering af en ytring, der fremsættes af en religiøs forkynder, som ikke kriminaliseres, er i overensstemmelse med almindelige lighedsprincipper, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 622 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 13. maj 2016 om

opfølgning på TV 2s programserie ”Moskeerne bag sløret” re-

degøre for, hvordan kriminalisering af en ytring, der fremsæt-

tes af en religiøs forkynder, som ikke kriminaliseres, hvis den

fremsættes af en person, der ikke er religiøs forkynder, f.eks.

en debattør, en politiker eller andet, er i overensstemmelse med

almindelige lighedsprincipper?”

Svar:

Der blev den 31. maj 2016 indgået en politisk aftale mellem regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om

initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske

love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Aftalen indeholder bl.a. et initiativ om at kriminalisere udtrykkelig billi-

gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Socialistisk

Folkeparti har tilsluttet sig denne del af aftalen.

Initiativet indebærer, at det fremover bliver strafbart som led i religiøs op-

læring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-

cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset

om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge.

Omfattet af kriminaliseringen er både religiøse forkynderes virksomhed og

aktivitet udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæ-

ring.

Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som

led i religiøs oplæring er et nyt tiltag i dansk sammenhæng. Aftaleparterne

er derfor enige om, at anvendelsen af bestemmelsen skal følges løbende,

og at det efter et passende tidsrum også overvejes, om der fortsat er brug

for bestemmelsen. Aftalen indebærer således, at lovforslaget undergives

lovovervågning, så Folketinget løbende kan følge med i bestemmelsens

anvendelse, og at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et

lovforslag om revision af loven (revisionsklausul), så Folketinget kan tage

stilling til, om der fortsat er brug for kriminaliseringen.

Det er regeringens opfattelse, at initiativerne i den politiske aftale er i

overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale forpligtel-

ser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Det gælder også initiativet om at kriminalisere udtrykkelig billigelse af

visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, der navnlig skal

vurderes i forhold til forbuddet mod diskrimination i grundlovens § 70, ar-

tikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og ar-

tikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og civile rettigheder.

Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning be-

røves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske

rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig

borgerpligt”

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbe-

kendelse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerli-

ge eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås

snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Bestemmelsen forbyder imidlertid alene diskrimination på baggrund af en

bestemt

trosbekendelse.

Det indebærer, at det omtalte initiativ, der skal gælde for alle, som udtryk-

keligt billiger visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, ikke

rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydel-

sen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres

uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller an-

den overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et na-

tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at be-

stemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det be-

tyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af

disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal

være krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation

skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses

anvendelsesområde (f.eks. artikel 9 om religionsfriheden), indeholder arti-

kel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer det-

te, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal be-

handles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et le-

gitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder

gælder desuden et diskriminationsforbud, der har følgende ordlyd:

”Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens

ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne

henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehand-

ling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, reli-

gion, politisk eller anden anskuelse, national eller social her-

komst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.”

Bestemmelsen indeholder et generelt diskriminationsforbud, som – i mod-

sætning til EMRK artikel 14 – kan anvendes uafhængigt af konventionens

øvrige rettigheder. Enhver forskelsbehandling i lovgivningen er således

omfattet af bestemmelsen.

Det følger af praksis fra FN’s Menneskerettighedskomité, at der ikke vil

være tale om diskrimination i strid med artikel 26, hvis kriterierne for for-

skelsbehandlingen er objektive og rimelige, og hvis formålet med for-

skelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen, jf. f.eks. komi-

téens udtalelse af 27. juli 2009 i sagen

Rosalind Williams Lecraft mod

Spanien.

Justitsministeriet finder, at initiativet om at kriminalisere udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, der af-

grænses til alene at gælde udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-

ger som led i religiøs oplæring, ikke er udtryk for forskelsbehandling af

sammenlignelige grupper.

Personer, der foretager religiøs oplæring, kan således ikke sammenlignes

med f.eks. politikere eller debattører, idet religiøse forkyndere mv. har en

særlig position i forhold til at kunne påvirke deres menighed mv.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er muligt at indføre en

særlig ordning, der alene gælder for religiøs oplæring, inden for rammerne

af EMRK artikel 14 og artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og poli-

tiske rettigheder.