Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1643485_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
6. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4618
75037
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 600 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 600:
Ministeren bedes redegøre nærmere for proceduren, såfremt en forurettet
asylansøger i Danmark ønsker at fraflytte asylcentret, hvor overgrebet fandt sted,
og flytte til en anden facilitet med bedre beskyttelse og omsorg? Ministeren
bedes endvidere oplyse, hvor længe den forurettede kan risikere at skulle vente
på svar om forflyttelse, fra de pågældende myndigheder?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at indkvarteringsoperatørerne,
som driver asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen, er
forpligtede til at videreformidle asylansøgernes ønsker om flytning til
Udlændingestyrelsen. Dette følger af kontrakterne mellem
Udlændingestyrelsen og operatørerne om drift af asylcentrene.
Asylansøgernes ønsker om flytning videreformidles i praksis dagligt
fra operatørerne til Udlændingestyrelsen.
Såfremt en asylansøger har været udsat for overgreb på et asylcenter
og på den baggrund ønsker at fraflytte centret, vil
Udlændingestyrelsen straks behandle et sådant flytteønske.
Flytningen vil kunne finde sted samme dag, som Udlændingestyrelsen
modtager anmodningen. Hvis der i det konkrete tilfælde vurderes at
være et helt særligt beskyttelsesbehov, vil der efter en konkret
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om proceduren, såfremt en forurettet asylansøger i Danmark ønsker at fraflytte asylcentret, hvor overgrebet fandt sted, og flytte til en anden facilitet med bedre beskyttelse og omsorg, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
vurdering kunne ske flytning til alternativ indkvartering uden for
asylcenterregi.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2