Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1563199_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Martin Henriksen (DF) har den 12. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren oplyse, om de danske udlændingemyndigheder i forbindelse med behand-
ling af asylsager undersøger, om syriske asylansøgere deltog i angrebet på den danske
ambassade i Damaskus under Muhammed-krisen?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen har fokus på at undersøge,
om en asylansøger potentielt har/kunne have forbindelse eller tilknytning til
ekstremistiske organisationer/netværk eller terrororganisationer. Kommer
der under en samtale med en ansøger oplysninger frem, som tyder på, at
ansøgeren kunne have forbindelse til et sådant angreb som det mod den
danske ambassade i Damaskus i 2006, vil dette være et absolut fokuspunkt
for denne og evt. efterfølgende samtaler. Udlændingestyrelsen vil også vur-
dere, om der er grundlag for at udelukke ansøgeren fra opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 10.”
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan henholde sig til Udlændingestyrelsens
udtalelse.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 252
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1