Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1645912_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 599 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 599:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke former for bistand og støtte asylansøgere,
der er udsat for voldtægter, overfald og lign. i Danmark, har ret til, f.eks. tolkebi-
stand, juridisk bistand, psykologhjælp m.v.?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Voksne asylansøgere har ret til nødvendig sundhedsbehandling. I
praksis omfatter dette også nødvendige sociale foranstaltninger.
Asylansøgere har mulighed for psykologbehandling efter henvisning
fra en læge. Der ydes i nødvendigt omfang tolkebistand i forbindelse
med sundhedsbehandling m.v. Mindreårige asylansøgere har samme
ret til sundhedsydelser som danske børn.
Hvis der i forbindelse med politiets håndtering af en anmeldelse om
voldtægt fremkommer en anbefaling om fx behandlingsmæssige til-
tag i forhold til offeret, vil Udlændingestyrelsen konkret vurdere, om
disse tiltag kan anses for at være omfattet af den nødvendige sund-
hedsbehandling, der skal ydes asylansøgere. Behandlingsmæssige til-
tag vil typisk være omfattet af den nødvendige sundhedsbehandling,
hvis de anbefales som opfølgning på en voldtægt.”
Det kan i øvrigt oplyses, at asylansøgere som udgangspunkt i straffesager har ad-
gang til juridisk bistand på lige fod med danske borgere. Forurettedes rettigheder i
forbindelse med en straffesag følger bl.a. af retsplejelovens kapitel 66 a. Det føl-
ger således bl.a. af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten som udgangspunkt
beskikker en bistandsadvokat for den, der har været udsat for personfarlig krimi-
nalitet såsom vold eller røveri, når den pågældende fremsætter begæring om det.
14. juni 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4642
75615
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om, hvilke former for bistand og støtte asylansøgere, der er udsat for voldtægter, overfald og lign. i Danmark har ret til, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
En person, der har været udsat for voldtægt eller visse andre seksualforbrydelser,
får en bistandsadvokat beskikket, medmindre den pågældende, efter at være
vejledt om retten til beskikkelse af advokat, frabeder sig det, jf. retsplejelovens §
741 a, stk. 2, 1. pkt. Politiet skal vejlede den forurettede om reglerne om beskik-
kelse af en advokat, jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 1. Bistandsadvokaten er gratis
og kan hjælpe den forurettede og varetage den pågældendes interesser under
hele straffesagen.
Herudover har forurettede adgang til bl.a. offererstatning, hvis betingelserne her-
for er opfyldt, og offerrådgivning, og i visse sager skal der udpeges en kontaktper-
son hos politi eller anklagemyndighed. Kontaktpersonen skal bl.a. vejlede og in-
formere forurettede om sagens gang og forventede forløb. Der kan i øvrigt henvi-
ses til Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007 af 13. maj 2015.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2