Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1645554_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 595 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 595:
Ministeren bedes i forlængelse af medieomtalen om forholdene på Næstved
Asylcenter oplyse, hvordan processen i forhold til ansættelse af personale og
ledelse på asylcentrene er - både på Næstved Asylcenter og generelt for de
kommunalt drevne asylcentre - herunder om der indhentes straffeattest og
referencer på ansøgerne?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen har indhentet oplysninger fra
indkvarteringsoperatørerne, der på vegne af Udlændingestyrelsen
driver asylcentrene. Udlændingestyrelsen har ikke indhentet
oplysninger for institutioner, som anvendes til børnepasning,
undervisning og aktivering af asylansøgere og som ligger uden for
asylcentrene, fx kommunale skoler.
Udlændingestyrelsen har således indhentet oplysninger fra de
kommunale indkvarteringsoperatører (Jammerbugt Kommune,
Langeland Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune og
Vesthimmerlands Kommune) og fra Røde Kors. Udlændingestyrelsen
har endvidere indhentet oplysninger fra Kriminalforsorgen, der på
vegne af Udlændingestyrelsen står for driften af de to udrejsecentre.
Endelig har Udlændingestyrelsen indhentet oplysninger fra
Beredskabsstyrelsen, der bistår med asylcenterdriften på de
beredskabscentre, der anvendes til asylcenterdrift.
14. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4617
75016
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministerens holdning til, at den nu fyrede leder af Næstved Asylcenter i 2014 blev dømt for vold mod to børn på et behandlingssted for omsorgssvigtede børn, hvor han var forstander, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Indledningsvist henviser Udlændingestyrelsen til bidrag til besvarelse
af spørgsmål nr. 594, hvoraf det fremgår, at det er
indkvarteringsoperatøren, der som arbejdsgiver rekrutterer
personale til asylcentrene og i den forbindelse vurderer, hvilke
informationer ud over børneattester der er relevante at indhente i
forbindelse med ansættelser.
Endvidere kan Udlændingestyrelsen oplyse, at de kommunale
operatører, Kriminalforsorgen og Beredskabsstyrelsen er omfattet af
offentlighedslovens og forvaltningslovens almindelige regler. Røde
Kors er i kraft af operatørkontrakten underlagt de til en hver tid
gældende myndighedsforskrifter, som fremgår af
operatørkontrakten. Derudover er al asylcenterpersonale underlagt
de samme regler, som øvrige borgere er underlagt, herunder
straffelovens bestemmelser om nødværge.
I forhold til indhentelse af straffeattester ved ansættelse af
asylcenterpersonale har indkvarteringsoperatørerne oplyst følgende
over for Udlændingestyrelsen:
Tønder Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
kommunen indhenter straffeattester i forbindelse med ansættelse af
personale til asylcentrene.
Jammerbugt Kommune, Langeland Kommune, Thisted Kommune,
Vesthimmerlands Kommune og Røde Kors har oplyst over for
Udlændingestyrelsen, at de i udgangspunktet ikke indhenter
straffeattester på det personale, som de ønsker at ansætte.
Jammerbugt Kommune har uddybende oplyst over for
Udlændingestyrelsen, at de overvejer, om det fremover skal indgå i
ansættelsesproceduren at indhente straffeattester.
Langeland Kommune har uddybende oplyst over for
Udlændingestyrelsen, at det kommunale medarbejderudvalg på
asylområdet påtænker at indstille til det kommunale hovedudvalg, at
der fremover indhentes straffeattester i forbindelse med ansættelse
af asylcenterpersonale.
Vesthimmerlands Kommune har uddybende oplyst over for
Udlændingestyrelsen, at kommunen sædvanligvis ikke indhenter
straffeattest, men hvis kommunen erfarer, at en medarbejder har
gjort noget strafbart, vurderes ansættelsesforholdet i forhold til den
forseelse, der er begået.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministerens holdning til, at den nu fyrede leder af Næstved Asylcenter i 2014 blev dømt for vold mod to børn på et behandlingssted for omsorgssvigtede børn, hvor han var forstander, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Røde Kors har uddybende oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
den lokale Røde Kors leder, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt,
kan stille krav om ren straffeattest.
Beredskabsstyrelsens personale leverer og serverer forplejning på
beredskabscentrene samt varetager den tekniske drift af bygninger
og telte og fungerer som brandvagter. Beredskabsstyrelsen har oplyst
over for Udlændingestyrelsen, at det personale, som
Beredskabsstyrelsen anvender på asylcentrene primært rekrutteres
blandt Beredskabsstyrelsens hjemsendte værnepligtige og frivillige.
Desuden er der ansat ekstra køkkenpersonale fortrinsvis igennem et
vikarbureau. Herudover har Beredskabsstyrelsen oplyst, at
ansættelse sker i henhold til en intern instruks, hvorefter der skal ske
en sikkerhedsgodkendelse af personalet. Denne
sikkerhedsgodkendelse indeholder bl.a. en vurdering af strafferetlige
forhold. Dette gælder også for personalet, der er rekrutteret igennem
et vikarbureau.
Kriminalforsorgen har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at de
indhenter oplysninger fra Kriminalregisteret i forbindelse med
Kriminalforsorgens ansættelse af personale til udrejsecentrene.
I forhold til indhentelse af referencer ved ansættelse af
asylcenterpersonale har indkvarteringsoperatørerne oplyst følgende
over for Udlændingestyrelsen:
Jammerbugt Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
det er kommunens politik at indhente referencer på alle
medarbejdere.
Langeland Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at der
normalt indhentes referencer, men dog ikke nødvendigvis, hvis
personen forinden har været ansat i en midlertidig stilling og dermed
er kendt i organisationen.
Thisted Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
Thisted Kommune i ”vid udtrækning” forsøger at gøre brug af
referencer ved ansættelse af nye medarbejdere.
Tønder Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
kommunen som udgangspunkt indhenter referencer.
Vesthimmerlands Kommune har oplyst over for
Udlændingestyrelsen, at ansættelse af personale sker på baggrund af
et tillidsforhold baseret på en samtale med den enkelte ansøger og
evt. ud fra reference til den tidligere arbejdsgiver.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministerens holdning til, at den nu fyrede leder af Næstved Asylcenter i 2014 blev dømt for vold mod to børn på et behandlingssted for omsorgssvigtede børn, hvor han var forstander, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Beredskabsstyrelsen har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
hovedparten af det personale, som Beredskabsstyrelsen anvender på
asylcentrene, tidligere har været værnepligtige eller frivillige i
Beredskabsstyrelsen, hvorfor Beredskabsstyrelsen har et
forhåndskendskab til de pågældende.
Kriminalforsorgen har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at
referencer bliver brugt i forbindelse med ansættelse af
asylcenterpersonale, hvis det konkret vurderes hensigtsmæssigt.
Røde Kors har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at der som
udgangspunkt indhentes minimum to referencer ved ansættelse af
nye medarbejdere, heraf mindst den ene fra en tidligere leder. Røde
Kors har endvidere over for Udlændingestyrelsen oplyst, at Røde Kors
finder deres retningslinjer og rammer for ansættelse af
asylcenterpersonale dækkende.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående, hvoraf det bl.a. fremgår, at flere af de
indkvarteringsoperatører, der i dag i udgangspunktet ikke indhenter
straffeattester i forbindelse med ansættelser, nu overvejer at gøre det
fremadrettet.
Jeg vil på den baggrund opfordre alle indkvarteringsoperatører til forud for
ansættelsen at indhente straffeattester på deres medarbejdere med henblik på at
sikre, at personalets baggrund er fuldt ud belyst.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
4/4