Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1642101_0001.png
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2016
Sikkerhedskontoret
Christian Fuglsang
2016-0032/38-0111
1960464
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 592 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 17. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-
riksen (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvor mange sager der siden valget i juni 2015 er rejst mod syrienskrigere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 592 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange sager der siden valget i
juni 2015 er rejst mod syrienskrigere, samt oplyse hvor mange
lovstramninger den nuværende regering har gennemført, som i
høj grad eller i nogen grad er rettet mod syrienskrigere?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Personer, der deltager i væbnede konflikter i udlandet, som
f.eks. konflikten i Syrien og Irak, vil efter omstændighederne,
såfremt der er det fornødne bevismæssige grundlag herfor,
kunne straffes for overtrædelse af bestemmelserne i straffelo-
vens kapitel 13 om terrorisme (§§ 114-114 f).
Der har på nuværende tidspunkt ikke været sager, hvor der har
været grundlag for at rejse sigtelse og tiltale mod en person for
under sit ophold i Syrien og Irak at have gjort sig skyldig i en
konkret terrorhandling omfattet af hovedbestemmelsen om ter-
rorisme i straffelovens § 114.
Det følger af straffelovens § 114 c, stk. 3, at den, som lader sig
hverve til at begå terrorhandlinger, straffes med fængsel indtil
6 år. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at en person, der
tilslutter sig terrorgruppen IS i Syrien og Irak, vil kunne straf-
fes for overtrædelse af denne bestemmelse.
Der er således i en enkelt sag rejst tiltale mod en person for
overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved at have ladet
sig hverve af IS i Syrien. Der er i sagen rejst en subsidiær tilta-
le for overtrædelse af straffelovens § 114 e, hvorefter den, som
i øvrigt fremmer virksomheden for en gruppe, der begår eller
har til hensigt at begå terror, straffes med fængsel i 6 år. Sagen
behandles for tiden ved Retten i Glostrup.
Anklagemyndigheden har endvidere rejst sigtelse efter be-
stemmelserne i straffelovens § 114 c, stk. 3, subsidiært § 114 e,
mod yderligere 11 personer for forhold begået under ophold i
Syrien. Endvidere er der i et enkelt tilfælde rejst sigtelse mod
en person for overtrædelse af straffelovens § 114 e for forhold
begået under dennes ophold i Syrien. Der er ikke taget stilling
til tiltalespørgsmålet i disse sager.”
2.
Herudover har regeringen som bekendt fremsat en række lovforslag ret-
tet mod fremmedkrigere, som Folketinget har vedtaget:
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om, hvor mange sager der siden valget i juni 2015 er rejst mod syrienskrigere, til justitsministeren
Ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som styrker
FE’s indsats over for terrortruslen fra danske ekstremister i udlandet,
herunder navnlig danske fremmedkrigere, ved at give tjenesten mulig-
hed for i en tidlig efterretningsmæssig fase at indhente oplysninger om
danske ekstremister, når de opholder sig i udlandet (lov nr. 1571 af 15.
december 2015).
Ændring af straffeloven, hvormed der bl.a. blev indsat en ny bestem-
melse i straffeloven om landsforræderi, som særskilt kriminaliserer, at
en dansk statsborger eller herboende udlænding er tilsluttet en fjendtlig
væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat, eller hverver andre
til en sådan fjendtlig væbnet styrke (lov nr. 1880 af 29. december
2015).
Ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
med henblik på at sikre, at PET via SKAT har adgang til relevante op-
lysninger, som luftfartsselskaberne har om deres passagerer, med hen-
blik på at styrke PET’s mulighed for overvågning af, om personer med
mulig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til og fra Danmark (lov
nr. 1881 af 29. december 2015).
Ændring af straffeloven, som bl.a. styrker det strafferetlige værn mod
deltagelse i væbnede konflikter i udlandet for terrorgrupper, dels gen-
nem en strafforhøjelse og dels gennem en ny mulighed for at forbyde
indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilladelse
(lovforslag nr. L 187 vedtaget af Folketinget den 2. juni 2016).
3