Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1646870_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 545
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 545 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 545:
Vil ministeren oplyse, hvad myndighederne gør for at fremme udsendelsen af
personer på tålt ophold, f.eks. indhentelse af diplomatiske forsikringer fra
modtagerlandets myndigheder?
Svar:
1.
Udlændinge på tålt ophold opholder sig her i landet, fordi de ved en
tilbagevenden til deres hjemland risikerer at blive udsat for asylbegrundende
overgreb såsom dødsstraf eller tortur. De kan derfor ikke udsendes
tvangsmæssigt af Danmark.
Det ændrer ikke ved, at udlændinge på tålt ophold skal udsendes, så snart det er
muligt.
Udlændingestyrelsen undersøger derfor hvert halve år, eller når der i øvrigt er
anledning hertil, om der er grundlag for at ændre afgørelsen om, at udlændingen
ikke kan udsendes tvangsmæssigt. Såfremt Udlændingestyrelsen finder, at der er
grundlag for at ændre afgørelsen, således at udlændingen nu kan udsendes,
træffer styrelsen afgørelse herom. Afgørelsen indbringes herefter automatisk for
Flygtningenævnet.
Herudover foretager Udlændingestyrelsen – i perioden mellem de halvårlige
gennemgange af de enkelte sager – en vurdering af, om der er sket generelle
ændringer i de enkelte oprindelseslande med henblik på at det vurderes, om
udlændingene fra de pågældende lande kan udsendes.
2.
Danmark har indtil nu ikke har anvendt diplomatiske forsikringer i forbindelse
med udsendelse.
Anvendelse af diplomatiske forsikringer vil kunne gøre det muligt at udsende en
udlænding, der opholder sig i landet på tålt ophold, og som derfor ikke kan
27. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3928
68304
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-16 fra Ole Tranberg vedr. etableringen af Udrejsecenter Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
udsendes, fordi vedkommende vil kunne blive udsat for eksempelvis dødsstraf,
tortur eller anden umenneskelig behandling.
Jeg vil dog allerede her bemærke, at anvendelsen af diplomatiske forsikringer er
forbundet med betydelige juridiske og praktiske vanskeligheder, hvilket tidligere
regeringer også har måttet konstatere. Der er således meget snævre rammer for,
hvornår man kan anvende diplomatiske forsikringer. Det er f.eks. et krav, at
hjemlandet har et stabilt regime og har fuld kontrol med bl.a. de
retshåndhævende myndigheder. Der er bl.a. af denne grund således lande, hvor
det ikke vil være muligt at anvende sådanne forsikringer.
Jeg har dog allerede besluttet, at vi på ny bør overveje brugen af diplomatiske
forsikringer, og derfor er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i
øjeblikket ved at indhente oplysninger om andre landes erfaringer med
udsendelse ved brug af diplomatiske forsikringer.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2