Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1646869_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 546
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 546 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 546:
Vil ministeren oplyse, om der efter udlændingeloven er hjemmel til at pålægge
opholds- og meldepligt til andre grupper end udlændinge på tålt ophold og krimi-
nel meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 5.
Svar:
Regeringen har i efteråret 2015 gennemført en række ændringer af udlændinge-
loven, som bl.a. omfatter en mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt over
for afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold.
Formålet med den mere konsekvente brug af opholds- og meldepligt er generelt
at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark.
Kort sagt indebærer ændringen, at afviste asylansøgere og andre udlændinge
uden lovligt ophold som udgangspunkt skal pålægges opholdspligt i et udrejsecen-
ter og meldepligt tre gange om ugen, hvis de pågældende ikke medvirker til udrej-
sen, og hvis der ikke er grundlag for frihedsberøvelse af den pågældende med
henblik på udsendelse. Der henvises til udlændingelovens § 34, stk. 3, om melde-
pligt og § 42 a, stk. 8, 2. pkt., om opholdspligt.
Herudover kan en asylansøger som hidtil bl.a. pålægges opholds- og meldepligt
efter udlændingelovens § 34, stk. 1, og § 34, stk. 2, med henblik på at sikre ud-
lændingens tilstedeværelse eller medvirken til asylsagens behandling.
27. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3928
68307
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1