Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552
Offentligt
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 552 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 552:
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer på tålt ophold og med kriminel mel-
depligt, som årligt er blevet udsendt af Danmark fra 2000 til dags dato?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har indhentet et bidrag fra Rigspo-
litiet til brug for besvarelsen af spørgsmålet for så vidt angår personer på kriminel
meldepligt. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har – i forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører per-
soner på kriminel meldepligt – indhentet en udtalelse fra Nordsjællands
Politi, der har oplyst, at Udlændingecenter Nordsjælland (tidligere Nati-
onalt Udlændingecenter) siden bestemmelsen om kriminel meldepligt
blev indsat i udlændingelovens § 34, stk. 5 (tidligere § 34, stk. 4), syste-
matisk har anvendt meldepligten som et element i udsendelsesprocedu-
ren i sager om udsendelse af personer, der er udvist ved dom. Der har
imidlertid ikke løbende været ført statistik over de personer, som har
været pålagt kriminel meldepligt i medfør af bestemmelsen, og en sådan
bagudrettet statistik vil ikke kunne dannes på baggrund af registreringer
i politiets registre.
Nordsjællands Politi er således ikke i besiddelse af statistiske oplysninger
om antallet af personer med kriminel meldepligt, som årligt er blevet
udsendt siden 2000. Der har dog fra 2006 været ført et internt sagssty-
ringsark vedrørende personer på kriminel meldepligt.
Nordsjællands Politi har på den baggrund oplyst følgende antal årlige
udsendelser af personer, som har været pålagt kriminel meldepligt:
5. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3928
80242
Side
1/2