Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1646850_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 13. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 587 (alm. del) efter ønske fra Mogens Jensen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 587:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. maj 2016 fra Ole Tranberg
vedr. etableringen af Udrejsecenter Kærshovedgård, jf. UUI alm. del - bilag
168
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Etableringen af Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande
Kommune er en udmøntning af regeringens asylpakke af 13.
november 2015. Målgruppen for Udrejsecenter Kærshovedgård er
personer udvist ved dom, personer på tålt ophold samt enlige kvinder
og mænd, som har fået endeligt afslag på asyl. Beboerne på centret
er ikke frihedsberøvede. Udrejsecenter Kærshovedgård åbnede den
21. marts 2016, hvor de første beboere flyttede ind. Det er
Kriminalforsorgen, som i forvejen driver Udrejsecenter Sjælsmark,
der er hovedoperatør på centret, og centret er døgnbemandet. De
første personer, som er flyttet ind, er enlige mænd, som har fået
endeligt afslag på asyl. Der var pr. 8. juni 2016 indkvarteret 39
personer på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Kærshovedgård har tidligere fungeret som åbent fængsel og er
fortsat under indfasning som udrejsecenter. Der pågår aktuelt en
række byggearbejder på centret, og der skal bl.a. opføres nyt
pavillonbyggeri, således at centret vil få en indkvarteringskapacitet på
op til 600 personer. Der bliver etableret en række
sikkerhedsforanstaltninger på Udrejsecenter Kærshovedgård,
herunder bl.a. opsætning af hegn med overvågningskameraer
omkring udrejsecentret. Der bliver endvidere etableret en intern
17. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4557
74367
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-16 fra Ole Tranberg vedr. etableringen af Udrejsecenter Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
sektionering på centret, således at overnatningsfaciliteterne for
personer udvist ved dom og personer på tålt ophold er særskilt
indhegnet, når disse persongrupper overflyttes til centret forventeligt
fra sommeren 2016. Der bliver endvidere etableret elektronisk
adgangskontrol til centret med mulighed for visitation i forbindelse
med adgangen.
Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen deltog i udlændinge-,
integrations- og boligministerens møde på Kærshovedgård den 18.
januar 2016 med Ole Tranberg. Udlændingestyrelsen har herudover
sammen med Kriminalforsorgen haft et opfølgende møde med Ole
Tranberg på dennes bopæl den 3. marts 2016. Udlændingestyrelsen
har haft en løbende dialog med Ole Tranberg og har forud for den 21.
marts 2016 orienteret Ole Tranberg om den forestående åbning af
Udrejsecenter Kærshovedgård. Udlændingestyrelsen henviser
derudover til udlændinge-, integrations- og boligministerens brev af
3. februar 2016 til Ole Tranberg, som besvarede henvendelsen
”Samarbejde omkring Udrejsecentret, selvfølgelig hvad ellers…?
Men…!”, som også fremgår af UUI alm. del – bilag 168.
Der har indtil videre været afholdt to borgermøder om Udrejsecenter
Kærshovedgård, henholdsvis den 3. februar og den 25. maj 2016,
hvor repræsentanter fra Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen,
Ikast-Brande Kommune og politiet har deltaget. Borgermøderne har
givet Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen og politiet mulighed
for at orientere om udrejsecentret samt svare på henvendelser fra de
fremmødte borgere. Udlændingestyrelsen holdt i umiddelbar
forlængelse af borgermødet den 25. maj 2016 et kort møde med Ole
Tranberg og øvrige naboer til centret med henblik på at kunne
besvare deres mere specifikke spørgsmål til driften af udrejsecentret.
Udlændingestyrelsen modtog den 10. maj 2016 de spørgsmål fra Ole
Tranberg, som også fremgår af UUI alm. del – bilag 168, ”Spørgsmål
til borgermødet d. 25/5,2016.” En række af spørgsmålene henhører
under politiets myndighed, og Udlændingestyrelsen har derfor den
17. maj 2016 fremsendt spørgsmålene til politiet.
Udlændingestyrelsen vil i samarbejde med politiet snarest sende et
samlet skriftlig svar til Ole Tranberg på de stillede spørgsmål.
Udlændingestyrelsen henviser derudover til besvarelserne af
spørgsmål nr. 540-564, stillet af Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget den 2. maj 2016.
Det er generelt vigtigt for Udlændingestyrelsen at sikre en løbende
orientering og inddragelse lokalt i forbindelse med
asylcenteråbninger. For så vidt angår etableringen af Udrejsecenter
Kærshovedgård har Udlændingestyrelsen afholdt en række møder
med Ikast-Brande Kommune, hvor også politiet, Kriminalforsorgen og
repræsentanter fra lokalrådene i Isenvad og Bording har deltaget. Der
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 587: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-16 fra Ole Tranberg vedr. etableringen af Udrejsecenter Kærshovedgård, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
er udarbejdet et faktaark om centret, som er offentliggjort på Ikast-
Brande Kommunes hjemmeside og Bording Lokalråds hjemmeside.
Udlændingestyrelsen er endvidere bekendt med, at der på Bording
Lokalråds hjemmeside er offentliggjort en række yderligere
informationer om centret, herunder et såkaldt tryghedskort
udarbejdet af det stedlige politi med kontaktoplysninger til
myndigheder og andre, der kan bidrage til at skabe tryghed i
forbindelse med udrejsecentret.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3