UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: MFU spm. om et skøn over de statslige merudgifter ved at gennemføre tiltag i forhold til kommunernes modtagelse af flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændige-, Integrations-, og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændige-, Integrations-, og Boligudvalget har efter ønske fra (MFU) Rune Lund (EL) den

22. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 58 (alm. del) til udlændinge-, integrations-

og boligministeren, som hermed endeligt besvares.

Spørgsmål 58:

”Ministeren bedes skønne over de statslige merudgifter ved at gennemføre følgende

tiltag:

1. Grundtilskuddet til kommunerne for flygtninge under integrationsprogrammet

hæves, så det dækker kommunernes faktiske udgifter forbundet med modtagelsen af

flygtninge og de afledte omkostninger i form af f.eks. øgede udgifter til fripladser i institu-

tioner, modtageklasser i folkeskolen, øgede administrative omkostninger m.m.

2. Refusionsprocenten for overførselsindkomster til flygtninge (kontanthjælp og integrati-

onsydelse) hæves til 80 pct. for den periode, flygtningene er under integrationsprogram-

met.

3. Integrationsydelsen erstattes af kontanthjælp. Det bedes beregnet både

med de nugældende refusionssatser og 80 pct. refusion, jf. ovenfor.

4. Kommunerne kompenseres fuldt ud for eventuelle merudgifter til midlertidig indkvarte-

ring af flygtninge.

Ministeren bedes oplyse skønnet over merudgifterne til tiltagene hver for sig,

og opgøre udgifterne i deres umiddelbare virkning (2016-pris og lønregulering)

i årene 2016, 2017 og 2018, samt den varige umiddelbare virkning og den varige virkning

efter tilbageløb (2016-pris og lønregulering). Ministeren bedes i den forbindelse oplyse

det forventede antal flygtninge og deres fordeling på forskellige typer af overførsler og

tilskud, som ligger til grund for udgiftsskønnet. I besvarelsen bedes ministeren i øvrigt tage

udgangspunkt i, at service- og anlægsrammen hæves svarende det øgede udgiftsniveau.

Svar:

Nedenfor svares der enkeltvis på spørgsmålene.

Svar på spørgsmål 1:

Indledningsvist kan det bemærkes, at det generelt gælder, at kommunernes direkte udgif-

ter til flygtninge under ét er fuldt ud finansieret via statsrefusion, resultattilskud, bloktil-

skud (budgetgaranti) mv.

16. december 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2015 - 657

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: MFU spm. om et skøn over de statslige merudgifter ved at gennemføre tiltag i forhold til kommunernes modtagelse af flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Kommunerne afholder dog en række serviceudgifter forbundet med flygtninge som led i

kommunernes generelle indsats på forskellige sektorområder, herunder udgifter til bl.a.

daginstitutions- og folkeskoleområdet mv. Disse udgifter vil kommunerne skulle afholde

inden for den eksisterende serviceramme. Som en del af finansieringen af disse udgifter

modtager kommunerne et månedligt grundtilskud, som kommunerne modtager for hver

udlænding, der er omfattet af integrationsprogrammet i den treårige introduktionsperio-

de. Grundtilskuddet udgør 2.604 kr. i 2015 og er 100 pct. statsligt finansieret.

Der foreligger ikke en samlet opgørelse af, hvad de faktiske udgifter til fripladser i institu-

tioner, modtageklasser i folkeskolen, øgede administrative omkostninger forbundet med

modtagelsen af flygtninge mv. udgør. Det skyldes bl.a., at det ikke er muligt at udskille

udgifterne eller merudgifter til særforanstaltninger på daginstitutions- og folkeskoleområ-

det mv., som vedrører flygtninge. Det er således ikke muligt at opgøre, hvor meget grund-

tilskuddet ville skulle udgøre, for at dække kommunernes faktiske udgifter til fripladser i

institutioner og modtageklasser i folkeskolen mv.

Det kan desuden bemærkes, at det som følge af forhandlingsresultatet om kommunernes

økonomiske rammer for 2016 mellem regeringen og KL er aftalt, at kommunerne vil mod-

tage ekstraordinære integrationstilskud på samlet set 325 mio. kr. i 2016. Tilskuddet

kommer dermed udover den generelle finansiering. Endvidere er det aftalt, at der gen-

nemføres et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet.

Svar på spørgsmål 2:

Kontanthjælp og integrationsydelse er omfattet af den kommunale budgetgaranti, hvilket

indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udgifterne til ydelserne af staten.

Det sker dels via den direkte refusion og dels via budgetgarantien (bloktilskuddet). Det vil

således ikke være forbundet med statslige merudgifter at hæve refusionsprocenten for

kontanthjælp og integrationsydelse til 80 pct.

Både kontanthjælp og integrationsydelse er omfattet af Aftale om reform af refusionssy-

stemet og tilpasning i udligningssystemet, der blev vedtaget i august måned i år. Sigtet

med refusionsomlægningen er, at kommunerne får en klar tilskyndelse til at undgå, at

borgere havner på langvarig offentlig forsørgelse. Det skal understøtte, at alle får en tidlig

indsats, som hjælper den enkelte i job. Det er også vigtigt for nytilkomne. Samtidig skaber

refusionsomlægningen et mere simpelt system, hvor refusionsprocenten ikke længere

varierer på tværs af ydelser. Det er alene ydelser som kommunen ikke har mulighed for at

påvirke, herunder fx pension og efterløn, som undtages fra refusionsomlægningen.

Svar på spørgsmål 3:

De økonomiske konsekvenser ved indførelsen af integrationsydelse i stedet for kontant-

hjælp til nyankomne blev opgjort i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag L2 af 2.

samling 2014-2015. Provenuet fremgår af tabel 1 nedenfor.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2 ovenfor, kompenserer staten kommuner-

ne under ét for hele udgiften til integrationsydelse og kontanthjælp. Det vil således ikke

være forbundet med statslige merudgifter at hæve refusionsprocenten for kontanthjælp

og integrationsydelse til 80 pct.

Side

2/4

Tabel 1

Provenu ved integrationsydelse, efter skat og tilbageløb

Mio. kr. pl2016

Fuldt

indfaset

298

2016

Integrationsydelse til

nytilkomne

371

2017

544

2018

488

2019

421

Kilde: Lovforslag nr. 2, 2. samling 2014-15. Tallene er opregnet til pl2016. I reformøkonomien er der lagt til

grund, at der vil være følgende målgruppe af nyankomne på integrationsydelse: 15.400 helårspersoner i 2016,

23.400 helårspersoner i 2017, 22.200 helårspersoner i 2018 og 19.800 helårspersoner i 2019.

Det kan endvidere oplyses, at det som led i Aftale om finansloven for 2016 mellem rege-

ringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 19. november

2015 er aftalt at udvide personkredsen for integrationsydelsen til herboende udlændinge

mv. med virkning fra 1. juli 2016. Udvidelsen af personkredsen forventes samlet set at

indebære mindreudgifter på 228 mio. kr. i 2016, 336 mio. kr. i 2017, 216 mio. kr. i 2018 og

135 mio. kr. i 2019 efter tilbageløb og adfærd.

Svar på spørgsmål 4:

Kommunerne er i henhold til integrationsloven forpligtet til at anvise en permanent bolig

til de flygtninge, som visiteres til kommunen. Har kommunen ikke mulighed for dette, skal

kommunen anvise et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent

bolig.

Overordnet set gælder det, at flygtningen selv betaler for den bolig, som den enkelte visi-

teres til. For midlertidig indkvartering er der imidlertid et loft for den maksimale egenbeta-

ling. De nærmere regler om betaling og om inddrivelse heraf fastsættes af udlændinge-,

integrations- og boligministeren. I 2015 udgør den maksimale egenbetaling for midlertidig

indkvartering 4.239 kr. for et par med ét til tre børn.

Herudover ydes det månedlige grundtilskud, som kommunerne modtager for hver udlæn-

ding, der er omfattet af integrationsprogrammet i den treårige introduktionsperiode, bl.a.

til at dække evt. kommunale merudgifter i forbindelse med indkvartering af nytilkomne

flygtninge.

Der foreligger ikke en samlet opgørelse af kommunernes eventuelle merudgifter til mid-

lertidig indkvartering af flygtninge, når der tages højde for egenbetaling og grundtilskud.

Kommunerne har efter integrationsloven særlige muligheder for at erhverve, indrette eller

leje ejendomme med henblik på udlejning til nye flygtninge, og kommunerne har en særlig

automatisk låneadgang hertil.

Det kan afslutningsvis bemærkes, at det indgår i forhandlingsresultatet om kommunernes

økonomiske rammer for 2016, at kommunerne modtager ekstraordinære integrationstil-

skud på samlet set 325 mio. kr. i 2016, hvoraf 125 mio. kr. udmøntes til investeringer i

kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordi-

nært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne.

Side

3/4

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

4/4