Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1643453_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 9. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 576 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 576:
Vil ministeren give en udførlig redegørelse for, om og hvordan regeringen vil
leve op til ”Menneskerettighedsrådets 10 vigtigste anbefalinger” (som angivet i
”Menneskerettigheder på dagsordenen – Beretning 2015-16” fra Institut for
Menneskerettigheder) på de punkter, der hører under ministerens
ressortområde?
Svar:
1.
Institut for Menneskerettigheder peger i udgivelsen ”Menneskerettigheder på
dagsordenen – Beretning 2015-16” på 10 udvalgte emner/retsområder, som den
danske regering særligt bør forholde sig til blandt de anbefalinger som den danske
regering modtog af de øvrige FN-medlemslande som led i Universal Periodic
Review i januar 2016.
Blandt de 10 retsområder er der to, som hører under Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriets ressort. Det drejer sig om i) ”Retten til familiesammenføring
for alle flygtninge – især børn”, og ii) ”Forbud mod diskrimination på alle områder
– også uden for arbejdsmarkedet” (jf. Institut for Menneskerettigheders
kategorisering af anbefalingerne).
2.
I svaret til FN har regeringen bl.a. oplyst, at de danske regler om
familiesammenføring til flygtninge efter Danmarks opfattelse er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til
respekt for familielivet. Regeringen har endvidere oplyst, at flygtninge som
hovedregel har ret til familiesammenføring med ægtefælle og børn i Danmark,
hvis familien ikke kan henvises til at tage ophold i f.eks. partnerens hjemland.
Endvidere har regeringen oplyst, at udlændinge med midlertidig
beskyttelsesstatus har ret til familiesammenføring i Danmark, men at retten i
almindelighed er udskudt i 3 år på grund af opholdets særlige midlertidige
karakter. Endelig har regeringen oplyst, at der skal meddeles familiesammenføring
6. juni 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4166
70216
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om og hvordan regeringen vil leve op til Menneskerettighedsrådets 10 vigtigste anbefalinger (som angivet i Menneskerettigheder på dagsordenen – Beretning 2015-16 fra Institut for Menneskerettigheder), til udlændinge-, integrations- og boligministeren
til udlændinge med midlertidig beskyttelse inden for de første 3 år i de tilfælde,
hvor Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger dette.
Endvidere bemærkes det, at de almindelige familiesammenføringsregler i
udlændingelovens § 9 omfatter børn op til 15 år. Aldersgrænsen for
familiesammenføring med børn varetager bl.a. hensynet til barnets integration.
Regeringen finder på den baggrund ikke, at anbefalingerne vedrørende
familiesammenføringsreglerne giver anledning til yderligere opfølgning.
3.
Hvad angår forslaget om ”forbud mod diskrimination på alle områder – også
uden for arbejdsmarkedet” kan det oplyses, at Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet alene har ressort hvad angår diskrimination på baggrund af
etnicitet uden for arbejdsmarkedet. Lov om etnisk ligebehandling, som henhører
under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, har til formål at forhindre
forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse. Forbuddet mod etnisk forskelsbehandling gælder ifølge loven for al
offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social
sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af
varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og
deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de
fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.
Hermed finder regeringen, at den lovgivning, der vedrører forbud mod
diskrimination på baggrund af etnicitet uden for arbejdsmarkedet, er fuldt
dækkende.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2