UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvorvidt og i hvilken form andre EU- og Europarådslande har kriminaliseret ytringer, der har til formål eller hensigt at undergrave love og særlige samfunds- og kulturelle værdier, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. juni 2016

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2016-0032/38-0104

1957416

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til ju-

stitsministeren den 6. maj 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie

Carsten Nielsen (RV).

Søren Pind

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvorvidt og i hvilken form andre EU- og Europarådslande har kriminaliseret ytringer, der har til formål eller hensigt at undergrave love og særlige samfunds- og kulturelle værdier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og i hvilken form an-

dre EU- og Europarådslande har kriminaliseret ytringer, der

har til formål eller hensigt at undergrave love og særlige sam-

funds- og kulturelle værdier”

Svar:

Justitsministeriet har indhentet oplysninger fra Norge, Sverige, Finland, Is-

land og (via Udenrigsministeriet) Tyskland og Storbritannien om oplys-

ninger til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

Norge har i den forbindelse oplyst følgende:

”Straffelovens § 183 gjør det straffbart å offentlig oppfordre

noen til å iverksette en straffbar handling. Bestemmelsen

rammer forsettlige overtredelse. Straffen er bot eller fengsel

inntil 3 år.

I tillegg til å ramme vedkommende som har overtrådt

gjerningsbeskrivelsen, rammes også personer som på straffbar

måte medvirker til overtredelsen. Forsøk på overtredelse av

bestemmelsen er også straffbart.

Bestemmelsen inneholder vilkår om at ytringen er fremsatt

offentlig. Etter straffeloven § 10 regnes en ytring som fremsatt

offentlig når den er fremsatt på en måte som gjør den egnet til

å nå et større antall personer. Dette gjelder for alle typer av

budskap uansett innhold og formidlingsform: skriftlig, muntlig,

billedlig, tegn, symboler mv. I tillegg til å være nøytral når det

gjelder formidlingsformen, er definisjonen også medienøytral.

Det avgjørende er ikke hvordan ytringen er formidlet, men om

det skjer på en måte som er egnet til å nå et større antall

personer, dvs. mer enn ca. 20-30 personer. At dette rent faktisk

er blitt resultatet, er derimot ikke noe krav. En ytring kan som

følge av denne definisjonen bli regnet som fremsatt offentlig

selv om den for eksempel er fremsatt på en nettside som krever

innlogging.

I tillegg til straffeloven § 183, kan følgende bestemmelser være

aktuelle å nevne:

straffeloven § 185, som gjør det straffbart å

fremsette en diskriminerende eller hatefull ytring i

offentlighet

straffeloven § 263, som gjør det straffbart ved ord

eller handling å true med straffbar atferd under

slike omstendigheter at trusselen er egnet til å

fremkalle alvorlig frykt”.

Sverige har oplyst, at der ikke findes en sådan tilsvarende bestemmelse i

svensk ret. De svenske myndigheder har hertil oplyst følgende:

”Det närmste man möjligen kan komma är brottet ”brott mot

medborgerlig frihet”, som bl.a. träffar den som ”övar olaga

tvång eller olaga hot med uppsåt att påverka den allmänna

åsiktsbildningen eller inkräkta på handlingsfriheten inom poli-

tisk organisation … och därigenom sätter yttrande-, förenings-

eller församlingsfriheten i fara”. Straffet är fängelse i högst sex

år. I modern tid har ingen dömts för detta brott.”

Finland har oplyst følgende:

”Den finska strafflagen (39/1889) innehåller ingen straffbe-

stämmelse om yttranden som har till sin avsikt att undergräva

lagar och särskilda samhälls- och kulturvärden. En mycket

kvalificerad form av dylikt beteende kunde vara högförräderi

(SL 13:1), men där är avsikten att omkullkasta hela det demo-

kratiska statsskicket och det är fråga om mycket farliga hand-

lingar. I samband med diskussionen om hatiska yttranden tas

upp kriminaliseringarna om hets mot folkgrupp (SL 11:10 och

10 a) och offentlig uppmaning till brott (SL 17:1). I ordnings-

lagen (612/2003) kriminaliseras i sin tur som ordningsförseelse

störande av allmän ordning eller äventyrande av säkerheten (3

och 16 §).”

Island har oplyst, at sådanne ytringer ikke er strafbare efter islandsk ret.

Tyskland har oplyst følgende:

”Problemstillingen omfatter beskyttelsen af det, der ifølge for-

ståelsen af Grundloven falder under begrebet om den forfat-

ningsmæssige orden.

Straffeloven beskytter denne orden ved en række bestemmel-

ser:

§ 130 kriminaliserer enhver form for folkeophid-

selse/hadkampagner [ty.:

Volksverhetzung,

amb.bem.], § 111

kriminaliserer en offentlig opfordring til strafbare handlinger i

almen forstand. §§ 84, 85, 86, 86a er knyttet til eksisterende

forbud mod partier og foreninger og regulerer strafbarheden af

overtrædelser, der er forbundet hermed, dvs. særligt fortsættel-

sen af sådanne forfatningsstridige foreninger og partier på

trods af et forbud.

Ud over bestemmelserne i strafferetten henviser Indenrigsmi-

nisteriet til Grundlovens art. 18. Ifølge denne artikel kan For-

bundsforfatningsdomstolen efter begæring fra Forbundsrege-

ringen fratage enkeltpersoner de grundlæggende kommunika-

tionsrettigheder (og andre grundlæggende rettigheder), hvis

disse rettigheder misbruges til kamp mod den frihedsretlige

demokratiske grundorden. Forbundsregeringen har siden 1949

stillet fem begæringer iht. Grundlovens artikel 18; Forbunds-

forfatningsdomstolen har afvist dem alle.”

Endelig har Storbritannien oplyst følgende:

”Der er ikke bestemmelser i nuværende britisk lovgivning,

som kriminaliserer ytringer, der har til formål eller hensigt at

undergrave love og særlige samfunds- og kulturelle værdier.”