Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 571 (alm. del) efter ønske fra Naser Khader (KF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 571:
Ministeren bedes oplyse den årlige udvikling i antallet af solgte almene
familieboliger, siden lovændringen i 2004 gjorde dette muligt. Samt redegøre for,
hvorfor antallet af solgte boliger er væsentligt lavere end de 5.000 almene
familieboliger, som man anslog, ville blive handlet i de første tre år alene?
Svar:
Jeg skal indledningsvis oplyse, at salg af almene boliger oprindeligt blev indført
ved lov nr. 485 af 9. juni 2004 som et 3-årigt forsøg i perioden 1. januar 2005 til
31. december 2007 og ved lov nr. 550 af 17. juni 2008 forlænget i perioden 1. juli
2008 til 31. december 2009. Desuden blev der ved lov nr. 1421 af 21. december
2005 etableret en permanent salgsordning, som kun var gældende for salg af
almene boliger i udsatte boligområder.
Ved lov nr. 628 af 14. juni 2011 blev der pr. 1. juli 2011 etableret den gældende
salgsordning som erstatning for den tidligere forsøgsordning og den tidligere
permanente ordning.
I perioden 2004 til 2009 er der solgt 62 familieboliger efter forsøgsordningen. Fra
1. juli 2011 til dato er der ikke solgt almene familieboliger efter den gældende
salgsordning, jf. almenboliglovens kapitel 5 a.
De 5.000 familieboliger, som spørgsmålet handler om, er nævnt i forbindelse med
fremsættelse af lovforslaget vedrørende den tidligere forsøgsordning, idet det
blev skønnet, at der i den 3-årige forsøgsperiode ville blive solgt i
størrelsesordenen 5.000 almene familieboliger.
Lovforslaget byggede i øvrigt på rapporten ”Ejer, andelshaver eller lejer” fra
2003 udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe, hvoraf det bl.a. fremgik, at
ca. 60.000 almene lejere havde råd til at købe deres bolig til markedsprisen som
16. maj 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4058
69286
Side
1/2