Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1641173_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 3. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 568 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 568:
Under henvisning til svarene på UUI alm. del – spørgsmål 324 og 325, ønskes oplyst, om
udlændingemyndighederne er lige så imødekommende, når den herboende slægtning ikke
er en forælder, men en myndig storebror, storesøster, fætter, kusine, tante, onkel eller
bedsteforælder, og når både barnet og den voksne giver udtryk for et ønske om at komme
til at bo sammen? I tilfælde af, at myndighederne er mere tilbageholdende med at
imødekomme sådanne ønsker, når der er tale om andre slægtninge end forældre, bedes
dette begrundet.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Ansøgninger om privat indkvartering af uledsagede mindreårige
asylansøgere hos andre herboende slægtninge end de pågældendes
forældre behandles efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1.
Denne type privat indkvartering er således betinget af, at der skal være
forløbet 6 måneder, fra en uledsaget mindreårige har indgivet ansøgning om
asyl, der skal være truffet afgørelse om, at den uledsagede mindreårige kan
opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, boligen skal være
beliggende i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge, og den
uledsagede mindreårige skal indgå en kontrakt med Udlændingestyrelsen
om den private indkvartering.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt – eksempelvis hvis der ikke er forløbet 6
måneder, siden asylansøgningen blev indgivet – kan den uledsagede
mindreårige asylansøger besøge sine herboende familiemedlemmer efter de
gældende retningslinjer for denne type kortere fravær fra asylcenteret. Det
samme gør sig gældende, mens Udlændingestyrelsen behandler en
ansøgning om privat indkvartering.
31. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4153
70114
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 568: Spm. om udlændingemyndighederne er lige så imødekommende, når den herboende slægtning ikke er en forælder, men en myndig storebror, storesøster, fætter, kusine, tante, onkel eller bedsteforælder, og når både barnet og den voksne giver udtryk for et ønske om at komme til at bo sammen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Ansøgninger om privat indkvartering af uledsagede mindreårige
asylansøgere hos herboende forældre, behandles derimod efter en analogi
af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, om privat indkvartering hos en herboende
ægtefælle. I disse sager dispenseres der således fra de oven for nævnte
betingelser. Det skyldes bl.a., at der påhviler forældre en forsørgerpligt over
egne børn på samme måde, som der påhviler ægtefæller en gensidig
forsørgerpligt.
Udlændingestyrelsen undersøger ved behandlingen af ansøgninger om
privat indkvartering af uledsagede mindreårige asylansøgere hos herboende
forældre bl.a., om familierelationen kan lægges til grund, og om der måtte
foreligge oplysninger om, at den private indkvartering vil stride imod
hensynet til barnets tarv. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af
spørgsmål 324, stillet af Udlændinge- Integrations- og Boligudvalget den 3.
februar 2016.”
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2