Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1638614_0001.png
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
[email protected]
Martin Henriksen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 2. maj stillet følgende
spørgsmål nr. 567 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 567:
26. maj 2016
J.nr. 2016 - 3040.
”Kan ministeren på baggrund af artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser
til EU-borgere" Berlingske den 30. april 2016 oplyse, om Danmark med fordel
kan lade sig inspirere af de nye tyske tiltag overfor EU-borgere? ”
Svar:
Det omtalte forslag er endnu ikke offentliggjort, og det er stadig genstand for inter-
ne drøftelser i den tyske regering. Det er derfor ikke muligt at gengive præcis, hvad
forslaget indeholder.
På baggrund af nedenstående, der bygger på artikler i den tyske presse og samtaler
med det ansvarlige ministerium i Tyskland, er det umiddelbart vurderingen, at
Tyskland ønsker at indføre en praksis, der svarer til den, der allerede gælder i
Danmark. Regeringen vil naturligvis studere det tyske forslag nærmere, når det er
offentliggjort.
Det kan det oplyses – som det også nævnes i artiklen fra Berlingske – at der som
følge af en nylig afsagt kendelse ved en tysk domstol er opstået en situation i Tysk-
land, hvor unionsborgere har ret til ydelser efter 6 måneders ophold, selvom de ik-
ke nødvendigvis har ret til ydelser efter EU-retten. Der er i den tyske regering et
politisk ønske om at ændre dette, hvilket kræver en lovændring. Det er hensigten,
at loven skal afspejle EU-Domstolens seneste praksis i nogle sager, der har været
forelagt af tyske domstole. Det drejer især om sagerne C-333/13 (Dano) og C-
67/14 (Alimanovic).
Folketinget har tidligere modtaget redegørelser for disse domme og forholdet til
dansk praksis. Det er sket i min forgængers svar af 5. december 2014 på BEU-
spørgsmål 46 (Dano-sagen) henholdsvis mit svar af 12. oktober 2015 på EUU-
spørgsmål 3 (Alimanovic-sagen).
Fra svaret vedr. Dano-sagen skal jeg fremhæve følgende:
”I dommen fastslås det, at en medlemsstat har mulighed for at afslå at give sociale
ydelser til ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der udnytter deres ret til fri bevægelig-
hed alene med det formål at opnå social bistand, selv om de ikke råder over til-
strækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold. For så vidt angår ad-
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser til EU-borgere" Berlingske den 30. april 2016, til beskæftigelsesministeren
gangen til sociale ydelser kan en EU-borger således kun kræve ret til samme be-
handling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere, hvis den pågældendes op-
hold overholder betingelserne i opholdsdirektivet.
Ud fra oplysningerne i dommen vil en person i Danos situation ikke have opholds-
ret i Danmark, fordi den pågældende ikke opfylder opholdsdirektivets betingelser
herfor. Da lovligt ophold i Danmark er en betingelse for at kunne få adgang til so-
ciale ydelser som f.eks. kontanthjælp og børnepenge, ville den pågældende således
ikke kunne kræve at få sådanne ydelser.”
Fra svaret vedr. Alimanovic-sagen skal jeg fremhæve følgende:
”Domstolen fastslog herefter, at EU-borgere, som alene har ret til ophold som ar-
bejdssøgende efter opholdsdirektivets artikel 14, stk. 4, litra b, kan udelukkes fra at
opnå en social ydelse, således som det udtrykkeligt fremgår af undtagelsen til lige-
behandlingsprincippet i opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2.
Danmark kan derfor fastholde sin praksis, hvorefter EU-borgere, der alene har
ophold som førstegangsarbejdssøgende, ikke har ret til kontanthjælp.”
Jeg skal endelig oplyse, at efter opholdsdirektivet får en EU-borger tidsubegrænset
opholdsret efter fem års ophold i medfør af direktivets betingelser. Efter fem års
ophold har EU-borgere således ret til ligebehandling på lige fod med landets egne
borgere, herunder med hensyn til ret til sociale ydelser. Personer med arbejdstager-
status har ret til ligebehandling uanset længden af deres ophold, og de tyske over-
vejelser vedrører ikke denne gruppe. I modsætning til, hvad der fremgår af artiklen
fra Berlingske, overvejer Tyskland altså ikke at stille krav om fem års arbejdsmar-
kedstilknytning, men fem års ophold.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2