Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1639729_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 541 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 541:
Vil ministeren ligesom oversigten over personer på tålt ophold i fremtiden
oversende halvårlige opgørelser over antallet af personer med kriminel
meldepligt.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet sender hvert halve år en oversigt
vedrørende udlændinge på tålt ophold til Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget. Oversigten, der udarbejdes af Udlændingestyrelsen, indeholder
bl.a. oplysninger om antallet af udlændinge, som opholder sig på tålt ophold i
Danmark, ligesom det bl.a. angives, hvor mange udlændinge på tålt ophold der er
pålagt henholdsvis opholds- og meldepligt.
Der udarbejdes ikke i dag en oversigt over udlændinge, som er udvist ved dom, og
som er pålagt at skulle give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter
efter udlændingelovens § 34, stk. 5 (den såkaldte kriminelle meldepligt).
Da der er tale om en gruppe udlændinge, der er udvist ved dom, og som er
uønskede her i landet, har jeg besluttet, at der fremover også skal udarbejdes en
oversigt over udlændinge, der er pålagt kriminel meldepligt. Oversigten
udarbejdes af Rigspolitiet og vil blive oversendt til Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget hvert halve år.
Det bemærkes i den forbindelse, at der her er tale om et større antal sager.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil derfor i samarbejde med
Rigspolitiet overveje, hvilke oplysninger oversigten skal indeholde, bl.a. under
hensyn til ressourceforbruget hos myndighederne og for at sikre, at oplysningerne
er overskuelige.
27. maj 2016
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3928
77581
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om oversendelse af halvårlige opgørelser over antallet af personer med kriminel meldepligt, til justitsministeren
Der vil blive nærmere redegjort herfor i forbindelse med oversendelsen af den
første oversigt i løbet af 2. halvår 2016.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2