Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1639929_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 25. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 529 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 529:
Af dokumentet ”Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2016” på nyidanmark.dk er
det tidligere i tabellen ”Aktuelle hovedtal på asylområdet mv.” fremgået, at der i
januar 2016 blev givet henholdsvis 7.1-, 7.2- og 7.3-status til følgende antal per-
soner: 634, 54 og 156. Af dokumentet ”Tal på udlændingeområdet pr.
31.03.2016” fremgår imidlertid i den tilsvarende tabel, at de pågældende tal for
januar 2016 er 633, 33, og 179. Vil ministeren oplyse, hvad der er baggrunden for
denne uoverensstemmelse, og om der er tale om, at ansøgere har fået at vide, at
de har fået 7.2-status, men at dette efterfølgende er rettet til 7.3-status?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde
mig til.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at de tal, der løbende offentliggøres på nyidan-
mark.dk under ”Tal på udlændingeområdet pr. xx.xx.xxxx”, ikke er endelige.
For så vidt angår de angivne differencer har Udlændingestyrelsen oplyst, at disse
skyldes efterfølgende ændringer i registreringerne i udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem, idet afgørelserne i første omgang er blevet
opdateret med henvisning til en paragraf og en begrundelse, som ikke matcher
hinanden.
Sådanne efterfølgende ændringer skyldes helt overvejende, at styrelsen i forbin-
delse med løbende indsats for at styrke datakvaliteten bliver opmærksom på, at
visse afgørelser ikke er registreret korrekt.
30. maj 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3617
70679
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om baggrunden for denne uoverensstemmelse, og om der er tale om, at ansøgere har fået at vide, at de har fået 7.2-status, men at dette efterfølgende er rettet til 7.3-status, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der er således ikke tale om, at afgørelserne er blevet ændret, men at eventuelle
fejl i registreringerne er blevet rettet.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2