Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1635015_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (alm. del) efter ønske fra Jan Johansen (S) og Mette Reissmann
(S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 527:
I forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. april
2016 om efterspørgsel efter studieboliger, jf. samrådsspm. Æ, bedes ministeren
redegøre uddybende for, hvilke faktorer, beregninger og forudsætninger, der
ligger til grund for regeringens aftale med KL om at forbedre mulighederne for at
skabe bofællesskaber? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor mange
bofællesskaber, regeringen forventer, at aftalen med KL vil medføre, og inden for
hvilken tidshorisont?
Svar:
Regeringen og KL indgik den 18. marts 2016 aftalen om ”Bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge.” I aftalen indgår forslag om udvidelse af
mulighederne for etablering af almene bofællesskaber. Det foreslås således at
lempe kravet til antallet af værelser i almene bofællesskaber, så flere boliger
bliver egnede for bofællesskaber. De forbedrede muligheder for etablering af
bofællesskaber er tænkt som et af flere redskaber til at fremskaffe flere billige
boliger til såvel flygtninge som andre grupper med behov herfor. Der er ikke
opstillet forudsætninger for eller foretaget konkrete beregninger af den mulige
effekt af de enkelte tiltag.
Aftalen med KL er udmøntet i det forslag til ændring af almenboligloven, jeg har
fremsat den 4. maj 2016, med henblik på at skabe en væsentlig forøgelse af
potentialet for at etablere kollektive bofællesskaber i den eksisterende almene
boligmasse. I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at ”Med meget betydelig
usikkerhed skønnes der på årsbasis at blive etableret 750 værelser i kollektive
bofællesskaber i forhold til den eksisterende ordning”. Jeg forventer, at etablering
af flere boligfællesskaber vil blive på begyndt hurtigt efter lovens ikrafttrædelse.
Bofællesskaber kan udlejes til alle boligsøgende, jf. vejledningen om kollektive
bofællesskaber i almene familieboliger. Men da lejerne kun får rådighed over et
værelse og adgang til et fælles køkken m.v., og da lejen som følge heraf er lav, vil
19. maj 2016
Boligøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3828
72775
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om, hvilke faktorer, beregninger og forudsætninger, der ligger til grund for regeringens aftale med KL om at forbedre mulighederne for at skabe bofællesskaber, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
denne boligform typisk være relevant for boligsøgende med beskedne
indkomster, herunder til kontanthjælpsmodtagere, unge studerende og
flygtninge.
Inger Støjberg
Lise Heinesen
Side
2/2