Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 526 (alm. del) efter ønske fra Jan Johansen (S) og Mette Reissmann
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 526:
I forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. april
2016 om efterspørgsel efter studieboliger, jf. samrådsspm. Æ, bedes ministeren
oplyse, om og i givet fald hvornår regeringen er indstillet på at se nærmere på,
hvorvidt tomme byggegrunde kan anvendes til at etablere af midlertidige
studieboliger, med det formål bl.a. at imødekomme den forventelige stigende
efterspørgsel efter studieboliger i forbindelse med studiestart?
Svar:
Det stillede spørgsmål vedrører forhold, der er reguleret af planloven, og jeg har
derfor bedt erhvervs- og vækstministeren om et bidrag til besvarelsen. Erhvervs-
og vækstministeren har oplyst følgende:
”Planloven giver i dag ikke mulighed for at planlægge for midlertidig
anvendelse. Ligeledes kan en kommune ikke give dispensation fra en lokalplans
anvendelsesbestemmelser til opførelse af midlertidige studieboliger.
Regeringen fremlagde i november 2015 en samlet strategi for vækst og
udvikling i hele Danmark, hvor regeringen bl.a. foreslår en liberalisering
af planloven.
Regeringen ønsker at give kommunerne bedre muligheder for at handle,
hvis der opstår nye behov, som den eksisterende planlægning ikke tager
højde for. Regeringen vil bl.a. udvide mulighederne for at dispensere fra
lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer.
Den foreslåede udvidelse af dispensationsadgangen vil bl.a. gøre det muligt
at etablere midlertidige studieboliger. Dispensationen må dog ikke
stride mod uforenelige hensyn fx i forhold til støj eller nærhed til
risikovirksomheder.
19. maj 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3828
73319
Side
1/2