Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1634738_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 524 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 524:
Ministeren bedes kommentere artiklerne "Sygeplejerske: Syriske børn sulter i
18. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3477
69836
Næstved" og "Sygeplejerske anklager: Børn sulter i barakbyen", bragt i
Sjællandske, 19. april 2016, og oplyse, om ministeren vil sikre, at flygtninge-
børnefamilier har penge til at give børnene mad i den periode, der går fra
tildelingen af opholdstilladelse i Danmark til udbetalingen af den første
integrationsydelse, og om der findes eller vil blive tilvejebragt ensartede regler for
kommunernes håndtering af denne problemstilling?”
Svar:
Ministeriet kan generelt oplyse, at integrationsydelsen er bagudrettet, hvilket vil
sige, at man først kan modtage integrationsydelse en måned efter, man har
henvendt sig til kommunen for at få hjælp. Nogle vil kunne have behov for hjælp
fra det tidspunkt, de henvender sig til kommunen.
Efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til én måneds
engangshjælp til en person, der har søgt om integrationsydelse, indtil personen
har ret til en hel måneds integrationsydelse. En person vil være berettiget til
engangshjælp, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen af sig selv og
familien.
Disse regler svarer til de gældende regler for personer, der afventer første
udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Har familien særlige behov, er der derudover mulighed for at udbetale hjælp efter
§§ 35 til 39 i integrationsloven. Efter § 35 kan kommunalbestyrelsen yde
udlændinge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den
pågældendes egen afholdelse af udgifter i afgørende grad vil vanskeliggøre den
pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der
ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om kommentar til artiklerne "Sygeplejerske: Syriske børn sulter i Næstved" og "Sygeplejerske anklager: Børn sulter i barakbyen", bragt i Sjællandske,19. april 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis
afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller
dennes families livsførelse. De øvrige bestemmelser vedrører sygebehandling
m.v., særlig hjælp vedrørende børn og flytning.
Jeg finder, at de nævnte regler udgør et fleksibelt og hensigtsmæssigt grundlag
for, hvordan kommunerne kan håndtere sager, hvor der opstår situationer som
den i artiklen beskrevne.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2