Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1633478_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 522 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 522:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt forplejning og cateringordninger på de
midlertidige indkvarteringscentre som f.eks. teltlejren i Haderslev tager højde for
asylansøgernes religiøse overbevisning, så der f.eks. sikres tilstrækkelig mulighed
for at vælge mad uden svinekød?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Der er etableret indkvartering for asylansøgere på fire af
Beredskabsstyrelsens adresser, nærmere bestemt i Thisted, Herning,
Haderslev og Næstved. Centrene drives på vegne af
Udlændingestyrelsen i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og
fire kommunale indkvarteringsoperatører; Thisted Kommune,
Vesthimmerland Kommune, Jammerbugt Kommune og Langeland
Kommune. Alle indkvarterede asylansøgere i Beredskabsstyrelsens
regi er på cafeteriaordning.
Det fremgår af kontrakten fra januar 2016 mellem
Udlændingestyrelsen og Beredskabsstyrelsen om nødindkvartering af
asylansøgere m.fl., at Beredskabsstyrelsen skal tilbyde forskellige
måltider 3 gange dagligt til de indkvarterede beboere, og at
måltiderne så vidt muligt skal tilpasses til beboernes kulturelle,
religiøse og aldersmæssige sammensætning. Beredskabsstyrelsen
serverer herudover snacks efter aftenmåltidet. Beredskabsstyrelsen
har oplyst til Udlændingestyrelsen, at der ikke serveres svinekød for
beboerne.
17. maj 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3476
64710
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 522: Spm. om, hvorvidt forplejning og cateringordninger på de midlertidige indkvarteringscentre som f.eks. teltlejren i Haderslev tager højde for asylansøgernes religiøse overbevisning, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændingestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og de kommunale
indkvarteringsoperatører, der driver centre i samarbejde med
Beredskabsstyrelsen, har drøftet, om der er behov for yderligere
tiltag for i endnu højere grad at imødekomme asylansøgernes
kulturelle, religiøse og aldersmæssige sammensætning.
På baggrund af drøftelserne er Beredskabsstyrelsen ved at udarbejde
skilte på flere sprog til brug for opsætning ved de enkelte retter på
buffeten med angivelse af, hvilken type kød retten indeholder, og om
kødet er halalslagtet. Det vil herefter være muligt for
indkvarteringsoperatørerne at anvende skiltene på deres respektive
center. Endvidere arbejdes der med beboerinddragelse i forhold til
madlavning.
Derudover har Beredskabsstyrelsen og indkvarteringsoperatørerne
orienteret Udlændingestyrelsen om, at de indbyrdes drøfter
cafeteriaordningerne på centrene i Beredskabsstyrelsens regi med
henblik på erfaringsudveksling, herunder også i forhold til asylcentre
med cafeteriaordning uden for Beredskabsstyrelsens regi.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2