UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: MFU spm. om, hvilke ændringer og tiltag myndighederne og efterretningstjenesterne måtte have taget siden november 2015, med det formål at undgå, at potentielle terrorister kan gemme sig i flygtningetilstrømningen, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

17. maj 2016

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-

sen

Sagsnr.: 2016-0032/38-0102

Dok.:

1940733

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 520 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 20. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-

lem af udvalget (MFU) Trine Bramsen (S).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 521: MFU spm. om, hvilke ændringer og tiltag myndighederne og efterretningstjenesterne måtte have taget siden november 2015, med det formål at undgå, at potentielle terrorister kan gemme sig i flygtningetilstrømningen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 520 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg:

”I forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og Bo-

ligudvalget den 12. april 2015 om sagsbehandlingstider i asyl-

sager og sikkerhedsscreening af asylansøgere, jf. samrådsspm.

Ø og Å, bedes ministeren - eventuel i fortrolig form - redegøre

for proceduren i forbindelse med myndighedernes sikkerheds-

screening af asylansøgere, herunder hvor længe det potentielt

er muligt for en asylansøgere at hemmeligholde sin identitet

for de danske myndigheder? Besvarelsen bedes indeholde en

detaljeret tidslinje over de forskellige myndigheders og efter-

retningstjenesters involvering samt ministerens vurdering af

om politiet har de tilstrækkelige beføjelser til at afhøre asylan-

søgere i forbindelse med registrering af asylansøgningen.”

Svar:

For så vidt angår

proceduren for registrering og sikkerhedsmæssig scree-

ning af asylansøgere

kan der indledningsvis henvises til

udlændinge- inte-

grations- og boligministerens

og justitsministerens talepapirer fra ministre-

nes besvarelse af samrådsspørgsmål Ø og Å, som er oversendt til udvalget

med

ministrenes besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. 494 og 495

(Alm. del) fra udvalget.

Af udlændinge-, integrations- og boligministerens talepapir fremgår bl.a.

følgende:

”Når en udlænding søger asyl i Danmark, bliver den pågæl-

dende registreret hos politiet enten i den pågældende politi-

kreds eller hos Udlændingecenter Nordsjælland også kaldet

UCN. Denne registrering sker normalt samme dag, som asyl-

ansøgningen indgives. I forbindelse med registreringen optager

politiet foto og fingeraftryk af asylansøgeren. Herefter tjekkes

fingeraftrykkene op i mod forskellige databaser. Endvidere

kontrolleres udlændingen på baggrund af de foreliggende iden-

titetsoplysninger i relevante databaser. Herefter overgår sagen

via UCN til Udlændingestyrelsen.”

Af justitsministerens talepapir fremgår bl.a. følgende:

”PET’s håndtering af terrortrusler, herunder mulige trusler fra

indrejste, sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I

den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets

Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og

udenlandske samarbejdspartnere.

Her er det vigtigt at understrege, at den sikkerhedsmæssige

screening er en integreret del af hele asylsagsbehandlingen.

Det gælder både i forbindelse med den egentlige asylsagsbe-

handling og i forbindelse med udlændingenes allerførste kon-

takt til asylsystemet.

[…]

I det øjeblik, en asylansøger søger asyl i Danmark, indleder

myndighederne en registreringsproces med henblik på bl.a. at

fastslå den pågældendes identitet.

Det indebærer bl.a., at politiet registrerer asylansøgerens navn,

foto, fingeraftryk mv. I den forbindelse tjekkes bl.a. fingeraf-

tryk op imod relevante databaser. Og det sker i umiddelbar for-

længelse af, at den pågældende søger asyl i Danmark.

Hvis politiet i den forbindelse får mistanke om, at den pågæl-

dende kan have tilknytning til ekstremistiske organisationer el-

ler i øvrigt er radikaliseret, underrettes PET om det.

For at optimere det sikkerhedsmæssige fokus i forbindelse med

håndteringen af asylansøgerne, har PET udstationeret en fast

forbindelsesofficer i Center Sandholm.

Det er her den indledende registrering og identifikation almin-

deligvis foregår, og både udlændingemyndigheder og politi har

derfor allerede fra den indledende registrering en meget enkel

og hurtig mulighed for at trække på PET.

Der er herudover indført en indberetningsordning i asylind-

kvarteringssystemet, som betyder, at indkvarteringsoperatører

bl.a. skal anmelde enhver mistanke om radikalisering til det

lokale politi.

Der skal samtidig ske underretning af Udlændingestyrelsen, så

oplysningerne kan indgå i den pågældendes asylsag og i rele-

vant omfang vurderes af PET.

For at sikre, at indkvarteringsoperatørerne i videst muligt om-

fang er i stand til at identificere, indberette og håndtere tegn på

radikalisering blandt asylansøgere, er der aktuelt ved at blive

gennemført en opkvalificering af medarbejdere hos indkvarte-

ringsoperatørerne. Opkvalificeringen består i undervisning, der

varetages af PET, og som er særligt rettet mod de medarbejde-

re i indkvarteringssystemet, som er i kontakt med asylansøgere

i den indledende fase.

Udlændingestyrelsen understreger samtidig over for centerope-

ratørerne, at der skal føres en nultolerancepolitik over for et-

hvert tilløb til kriminalitet på asylcentrene. Enhver kriminel

handling skal straks politianmeldes.

[…]

I forbindelse med asylsamtalerne og den efterfølgende asyl-

sagsbehandling forelægger Udlændingestyrelsen efter visse

nærmere fastsatte kriterier relevante sager for PET. Kriterierne

for, hvornår Udlændingestyrelsen forelægger sager for PET,

vurderes og justeres løbende af PET efter drøftelse med Ud-

lændingestyrelsen. Kriterierne er ikke offentlige, og dem kan

jeg derfor ikke komme nærmere ind på.

Der er i øvrigt igangsat en opkvalificering af de medarbejdere

hos Udlændingestyrelsen, der gennemfører asylsamtaler. Op-

kvalificeringen skal bl.a. sikre, at eventuelle oplysninger af

sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse kommer frem i

forbindelse med asylsagsbehandlingen.

Desuden er der, som tidligere nævnt, udstationeret en forbin-

delsesofficer i Center Sandholm, som kan bistå Udlændinge-

styrelsen i forbindelse med bl.a. asylsagsbehandlingen.

PET kan desuden anmode om at blive hørt i konkrete asylsa-

ger, som ikke er omfattet af de pågældende kriterier.

Efter gennemgang af den konkrete asylsag, vurderer PET, om

den pågældende kan udgøre en sikkerhedsrisiko eller i øvrigt

er af efterretningsmæssig interesse.”

Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst føl-

gende:

”1. Det følger af § 7, stk. 1, i udlændingeloven, at der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlæn-

dingen er omfattet af FN’s flygtningekonvention af 28. juli

1951 (flygtning med konventionsstatus). Endvidere gives der

efter § 7, stk. 2, i udlændingeloven, ophold til en udlænding,

som ved tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf, tor-

tur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf (flygtning med beskyttelsesstatus).

Det fremgår af § 10, stk. 1, nr. 1, i udlændingeloven, at en ud-

lænding ikke kan gives opholdstilladelse efter bl.a. lovens § 7,

hvis udlændingen må anses for at være til fare for statens sik-

kerhed.

Hvis politiet på det sted, hvor en udlænding indgiver ansøg-

ning om asyl (en politikreds eller Rigspolitiets Nationale Ud-

lændingecenter), får mistanke om, at udlændingen kan have

tilknytning til ekstremistiske organisationer eller terrororgani-

sationer, underrettes PET herom.

Endvidere hører Udlændingestyrelsen efter visse nærmere fast-

satte kriterier PET, inden en udlænding meddeles asyl. Kriteri-

erne for, hvornår Udlændingestyrelsen hører PET, vurderes og

justeres løbende af PET efter drøftelse med Udlændingestyrel-

sen. Kriterierne er klassificerede. PET kan endvidere anmode

om at blive hørt i konkrete asylsager, som ikke er omfattet af

de pågældende kriterier.

Når PET har fået en asylsag i høring, vurderes det, om den på-

gældende kan udgøre en sikkerhedsrisiko eller i øvrigt er af ef-

terretningsmæssig interesse. Det vurderes i den forbindelse,

om der er grundlag for at iværksætte sagsbehandling og efter-

forskningsskridt. Såfremt PET vurderer, at udlændingen må

anses for at være til fare for statens sikkerhed, afgives indstil-

ling herom til Justitsministeriet. Justitsministeriet vurderer her-

efter, om udlændingen skal nægtes ophold efter § 10, stk. 1, nr.

1, jf. § 45 b i udlændingeloven.

2. PET har i januar 2016 udstationeret en forbindelsesofficer

hos Udlændingestyrelsen. Forbindelsesofficeren bistår i rele-

vant omfang Udlændingestyrelsen med asylsagsbehandlingen

og bidrager endvidere til PET’s indsats for at opkvalificere de

medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, som gennemfører

asylsamtaler, så de kan medvirke til, at eventuelle oplysninger

af sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse kommer frem i

forbindelse med asylsagsbehandlingen.

PET forestår endvidere uddannelse og opkvalificering af med-

arbejdere hos indkvarteringsoperatørerne med henblik på, at de

i videst muligt omfang er i stand til at identificere, indberette

og håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgere. Under-

visningen er særligt rettet mod de medarbejdere i indkvarte-

ringssystemet, som er i kontakt med asylansøgere i den indle-

dende fase.”

Der er således etableret en række procedurer, som skal medvirke til at

sikre, at de relevante myndigheder reagerer, hvis der blandt asylansøgere

er personer, der udviser tegn på radikalisering eller sympati med militant

islamisme.

Myndighederne følger situationen tæt og vurderer løbende, om der er an-

ledning til at justere på indsatsen.