Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. november 2015
Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 22. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 50 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 50:
Ministeren bedes - som opfølgning på samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudval-
get den 20. oktober 2015 om regeringens flygtningeannoncekampagne - oplyse, hvornår
ministeren modtog orientering om de fire valgte libanesiske aviser, der bragte annoncerne
betalt af danske skattekroner?
Svar:
Som oplyst på samrådet i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 20. oktober
2015 foreligger der en politisk godkendelse af annonceteksten, af at annoncerne ville blive
bragt i libanesiske aviser og i elektroniske medier og at der skulle sikres en bred spred-
ningseffekt i forhold til målgruppen.
Derudover fik jeg en mundtlig orientering om, at annoncerne på baggrund af anbefalinger
fra det libanesiske kommunikationsbureau S2C, ville blive bragt i fire aviser. Jeg blev i den
forbindelse orienteret om, at kombinationen af de fire aviser dækkede en bred læserskare
og et bredt politisk spektrum, herunder, at der var aviser pro og contra det syriske regime
og også en engelsksproget neutral avis. Dette gav ikke anledning til indsigelser fra min
side.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 800
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen
Karman
Side
1/1