UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 518: MFU spm. om, hvorvidt der kan være en økonomisk fordel, eksempelvis via offentlig støtte, for et boligområde at blive placeret på ghettolisten, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 19. april 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 518 (alm. del) efter ønske fra Søren Pape Poulsen (KF) til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 518:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der kan være en økonomisk fordel, eksempelvis

via offentlig støtte, for et boligområde at blive placeret på ghettolisten, eller for

en beboer i et boligområde omfattet af ghettolisten? Ministeren bedes endvidere

oplyse, om der kan være økonomiske fordel for de kommuner, som har

ghettoområder?

Svar:

Det fremgår af lov om almene boliger, at der hvert år d. 1. december skal

offentliggøres en liste over ghettoområder. De ghettoområder, som optræder på

listen, er sammenhængende almene boligområder med mindst 1.000 beboere,

som opfylder mindst 3 af 5 følgende kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om

euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover

(gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse

(inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme

aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den

gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

På listen pr. 1. december 2015 opfylder 25 boligområder kriterierne mod 31

områder på listen pr. 1. december 2014.

16. maj 2016

Almene boliger

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 3743

66935

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 518: MFU spm. om, hvorvidt der kan være en økonomisk fordel, eksempelvis via offentlig støtte, for et boligområde at blive placeret på ghettolisten, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der er ikke tale om, at boligområder placeres på listen, men om at områderne

opfylder en række kriterier. Identifikationen af de boligområder, som er mest

udfordret af en socialt og økonomisk belastet beboersammensætning, sigter på at

udpege de boligområder, hvor der er behov for en særlig indsats fra

boligorganisationer og kommuner for at vende udviklingen i området. Der stilles

en række lovgivningsmæssige og økonomiske redskaber til rådighed hertil.

I henhold til almenboliglovens § 59, stk. 6, kan kommunen

ikke anvise ledige

boliger i ghettoområder

og i områder, der kan anvende

kombineret udlejning,

til

boligsøgende, hvor et medlem af husstanden

1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er

blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem

der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service,

2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de

seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for

kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i

henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem

der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social

service,

3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er

opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden eller

4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union

eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende,

som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Er et område ikke længere omfattet af ghettolisten, er der heller ikke længere

forbud mod anvisning af de nævnte persongrupper.

Dertil kommer, at i henhold til integrationslovens § 12 stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen ikke opfylde sin forpligtelse til at anvise en flygtning en

permanent bolig ved at anvise en bolig, som ligger i et ghettoområde eller i et

område, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Der er tale om et

ubetinget forbud mod anvisning af bolig til en flygtning i sådanne områder.

I henhold til almenboliglovens § 60, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

ledige familieboliger, der er beliggende i et ghettoområde, og som hverken er

omfattet af den kommunale anvisningsret eller er udslusningsboliger, skal

udlejes

efter særlige kriterier,

som kommunalbestyrelsen fastsætter med henblik på at

styrke beboersammensætningen (fleksibel udlejning). Kommunalbestyrelsens

beslutning skal tages op til revision senest 4 år efter, at den er truffet. Har

området ikke på dette tidspunkt status som ghettoområde, kan beslutningen ikke

forlænges yderligere.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at ledige

boliger i visse boligområder skal udlejes efter reglerne om kombineret udlejning,

jf. almenboliglovens § 51 b. Reglerne indebærer, at modtagere af en række

Side

2/3

nærmere definerede offentlige forsørgelsesydelser kan afvises, selvom de har

størst anciennitet på ventelisten.

Kombineret udlejning kan indføres i fysisk sammenhængende almene

boligafdelinger, hvor der bor mere end 1.000 beboere, og hvor mindst 40 pct. af

de 18-64-årige er uden for arbejdsmarkedet, eller hvor der bor flere end 5.000

beboere, hvoraf mindst 30 pct. af de 18-64-årige er uden for arbejdsmarkedet.

Disse boligområder fremgår af en liste, der hvert år offentliggøres d. 1. december.

Ved opgørelsen d. 1. december 2015 opfyldte 47 områder betingelserne for at

kunne benytte kombineret udlejning. Alle boligområder bortset fra 5 på

ghettolisten optræder også på listen for kombineret udlejning.

Ghettoområderne er ofte fysisk isolerede fra den omkringliggende by, hvilket

forstærker konsekvenserne af koncentrationen af socialt belastede beboere,

herunder øger risikoen for dannelse af parallelsamfund. Derfor kan

boligorganisationer i samarbejde med kommunen ansøge Landsbyggefonden om

midler til at bryde isolationen.

I henhold til almenboliglovens § 92 b kan Landsbyggefonden i årene 2015-2020

yde støtte inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. i form af

tilskud til

infrastrukturændringer

m.v., der gennemføres i ghettoområderne. Med henblik på

at forebygge udviklingen af nye ghettoområder er det muligt at ansøge om midler

fra infrastrukturpuljen for områder, der blot opfylder to ud af de fem kriterier.

Meddelte tilsagn opretholdes, uanset området ikke længere er omfattet af

ghettolisten.

Kommuner med ghettoområder og boligområder, der er i risiko for at udvikle sig

til en ghetto, kan ansøge støtte fra den statslige pulje Styrket Koordinering i

Udsatte Boligområder. Der er 10 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 i ansøgningspuljen

til aktiviteter i de udsatte boligområder.

Meddelte tilsagn om støtte opretholdes også efter, at et område evt. ikke længere

er omfattet af listen.

Der er ikke individuelle økonomiske fordele forbundet med at være beboer i et

ghettoområde. Der er dog tilfælde, hvor der iværksættes aktiviteter for beboerne

i en ghetto, men aktiviteterne vil typisk være åbne tilbud for en nærmere

defineret målgruppe.

Inger Støjberg

Mikael Lynnerup Kristensen

Side

3/3