UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om Danmark i forbindelse med ratificeringen af f.eks. FN's Flygtningekonvention har overholdt de bestemmelser i Grundloven, som beskriver proceduren for afgivelse af dansk suverænitet, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

13. maj 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Petersen

Sagsnr.: 2016-0032/38-0100

Dok.:

1939947

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 517 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 19. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF).

Søren Pind

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om Danmark i forbindelse med ratificeringen af f.eks. FN's Flygtningekonvention har overholdt de bestemmelser i Grundloven, som beskriver proceduren for afgivelse af dansk suverænitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 517 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligudvalg:

”Er ministeren enig i, at når Danmark tiltræder en konvention,

så indebærer det som minimum et vis tab af dansk suverænitet?

Og kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, om Danmark i

forbindelse med ratificeringen af f.eks. FN's Flygtningekon-

vention har overholdt de bestemmelser i Grundloven, som be-

skriver proceduren for afgivelse af dansk suverænitet?”

Svar:

Grundlovens almindelige bestemmelse om indgåelse af traktater med

andre lande findes i § 19. Bestemmelsens stk. 1 har følgende ordlyd:

"§

19.

Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige an-

liggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke fore-

tage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets om-

råde, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folke-

tingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større

betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke

opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået

med folketingets samtykke."

I kraft af denne bestemmelse har regeringen kompetence til at handle på

egen hånd i mellemfolkelige anliggender (udenrigsforhold), herunder ind-

gå traktater mv. med andre stater. Kompetencen er et såkaldt prærogativ

for regeringen.

Regeringens adgang til på egen hånd at indgå folkeretlige forpligtelser er

dog undergivet begrænsninger. Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., kræves Folketin-

gets samtykke således for, at regeringen kan indgå forpligtelser, til hvis

opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af

større betydning. Samtykke kan gives ved lov eller ved folketingsbeslut-

ning, jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udg. Ved Ole Esper-

sen, 1980), side 396, og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (1.

udgave, 2012), side 193. Der kræves alene simpelt flertal i Folketinget.

Indgåelse af folkeretlige forpligtelser efter grundlovens § 19, stk. 1, kan

indebære, at Danmark forpligter sig til at indføre og/eller opretholde en be-

stemt retstilstand. En sådan forpligtelse er imidlertid ikke udtryk for suve-

rænitetsafgivelse i grundlovens forstand.

Grundloven indeholder i § 20 en bestemmelse om suverænitetsafgivelse.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§

20.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets

myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overla-

des til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gen-

sidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfol-

kelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2.

Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på

fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant

flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lov-

forslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget,

forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forka-

stelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.”

Grundlovens § 20 vil skulle følges i alle tilfælde, hvor beføjelser, som efter

grundloven tilkommer rigets myndigheder, overlades til mellemfolkelige

myndigheder. Bestemmelsen blev indført ved grundlovsændringen i 1953.

Baggrunden var et ønske om at gøre det lettere for Danmark at tilslutte sig

visse internationale organisationer. Der henvises herom bl.a. til betænk-

ning nr. 66/1953 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, side 31,

Max Sørensens responsum af 18. maj 1952, som er optrykt i betænkning

nr. 66/1953, side 113 ff., og Max Sørensen, Statsforfatningsret, (2. udgave

ved Peter Germer, 1973), side 308 f.

Bestemmelsen i § 20 vedrører – som det fremgår af ordlyden – alene over-

ladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved

gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig rets-

orden og samarbejde.

De beføjelser, som bestemmelsen i grundlovens § 20 omfatter, er dem,

som tilkommer rigets myndigheder. Anvendelse af bestemmelsen er såle-

des nødvendig i det omfang, det overlades til en mellemfolkelig myndig-

hed at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med

direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter

grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå

traktater med andre stater. Der henvises bl.a. til Højesterets dom af 6. april

1998 i den såkaldte Maastricht-sag (Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side

800 H), Max Sørensen, a.st., side 308 f., Alf Ross, a.st., side 408, Henrik

Zahle, Dansk forfatningsret 2 – Regering, forvaltning og dom (3. udgave

2001), side 255, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-

mentarer, 1. udgave (2015), side 169.

Det afgørende for, om dansk tilslutning til en traktat forudsætter anvendel-

se af proceduren i grundlovens § 20, er derfor i første række, om den inde-

bærer overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig myndighed til at ud-

øve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte

virkning for borgerne mv. her i landet.

Danmark ratificerede FN’s Flygtningekonvention ved kongelig resoluti-

on af 17. november 1952, jf. bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954

om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede

konvention om flygtninges retsstilling (flygtningekonventionen) (Lovti-

dende C). Ved kongelig resolution af 9. november 1967 tiltrådte Danmark

en til konventionen knyttet protokol af 31. januar 1967 om flygtninges

retsstilling, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 12. februar 1968 af protokol af 31.

januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling (Lovtidende C).

Hverken Flygtningekonventionen eller protokollen fra 1967 indebar over-

ladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, og krævede derfor

ikke iagttagelse af proceduren i grundlovens § 20, stk. 2. Såvel konventio-

nen som protokollen fra 1967 blev ratificeret i henhold til grundlovens §

19, stk. 1.