Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1633992_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. maj 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 19. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 515 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 515:
Vil ministeren sikre, at asylansøgere, der bor på nødasylcenter i Thisted,
Haderslev, Herning eller Næstved, løbende overføres til asylcentre, hvor
indkvarteringen ikke foregår i telte eller sovesale, og at pladserne på
nødasylcentrene er de første, der nedlægges, hvis eller når der opstår ledig
kapacitet i asylcentersystemet?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen henviser indledningsvis til besvarelsen af
spørgsmål nr. 514 (alm. del) stillet af Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget den 19. april 2016.
Udlændingestyrelsen tilstræber et løbende flow i
indkvarteringssystemet, først fra modtagecenter til beredskabscenter
og derfra videre til et opholdscenter inden for det ordinære
indkvarteringssystem.
De løbende flytninger sikres gennem en tæt dialog med
indkvarteringsoperatørerne, som driver asylcentrene på vegne af
Udlændingestyrelsen.
Pladserne i Beredskabsstyrelsens centre i Haderslev, Herning,
Næstved og Thisted benyttes, så længe det er nødvendigt, herunder
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3442
64222
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 515: Spm. om at sikre, at asylansøgere, der bor på nødasylcenter i Thisted, Haderslev, Herning eller Næstved, løbende overføres til asylcentre, hvor indkvarteringen ikke foregår i telte eller sovesale, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
som beredskabspladser, dvs. pladser som ikke nødvendigvis altid er i
brug, men som er klar til umiddelbar ibrugtagning.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2