UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af længere sagsbehandlingstid i asylsager og sikkerhedsscreening af asylansøgere, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

10. april 2016

1897258

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Å

fra Folketingets Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalg den 12. april 2016

Samrådsspørgsmål Å:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser om

sikkerhed – herunder risiko for terror og anden grov

kriminalitet – der er forbundet med, at asylansøgere

opholder sig i Danmark i gennemsnitligt 93 dage, før

myndighederne indleder første samtale med

asylansøgeren, og hvilke muligheder ministeren ser for

at sikkerhedsscreene asylansøgere allerede ved ankomst

til landet.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S).

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af længere sagsbehandlingstid i asylsager og sikkerhedsscreening af asylansøgere, til justitsministeren

[Indledning]

Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål Å.

Der spørges i samrådsspørgsmålet til, hvilke

overvejelser om sikkerhed – herunder risiko for terror

og anden grov kriminalitet – der er forbundet med, at

asylansøgere opholder sig i Danmark i gennemsnitligt

93 dage, før myndighederne indleder første samtale

med asylansøgeren, og hvilke muligheder jeg ser for at

sikkerhedsscreene asylansøgere allerede ved ankomst til

landet.

[Problemstillingen]

Det er åbenlyst, at med det meget store antal flygtninge

og migranter, som søger mod Europa, er vi i en

situation, som vi ikke har været vant til.

De angreb, som vi har set i Paris og Bruxelles de

seneste måneder, kan derfor også skabe bekymring for,

at der i flygtningestrømmen kan gemme sig personer,

som udgør en sikkerhedsrisiko i Danmark.

Før jeg går til besvarelsen af spørgsmålet, vil jeg

indlede med at sige, at det er begrænset, i hvilket

omfang jeg kan redegøre for de arbejdsmetoder, som

PET anvender. Det håber jeg på udvalgets forståelse

for.

PET’s håndtering af terrortrusler, herunder mulige

trusler fra indrejste, sker på grundlag af en række

redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt

samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste,

de danske udlændingemyndigheder og udenlandske

samarbejdspartnere.

Her er det vigtigt at understrege, at den

sikkerhedsmæssige screening er en integreret del af hele

asylsagsbehandlingen. Det gælder både i forbindelse

med den egentlige asylsagsbehandling og i forbindelse

med udlændingenes allerførste kontakt til asylsystemet.

[Asylansøgernes indledende kontakt til asylsystemet]

Som integrationsministeren også var inde på i sin tale,

er det vigtigt at understrege, at det ikke forholder sig

sådan, at nyankomne asylansøgere opholder sig i

Danmark i 93 dage, før de kommer i kontakt med de

danske myndigheder.

I det øjeblik, en asylansøger søger asyl i Danmark,

indleder myndighederne en registreringsproces med

henblik på bl.a. at fastslå den pågældendes identitet.

Det

indebærer

bl.a.,

politiet

registrerer

asylansøgerens navn, foto, fingeraftryk mv. I den

forbindelse tjekkes bl.a. fingeraftryk op imod relevante

databaser. Og det sker i umiddelbar forlængelse af, at

den pågældende søger asyl i Danmark.

Hvis politiet i den forbindelse får mistanke om, at den

pågældende kan have tilknytning til ekstremistiske

organisationer eller i øvrigt er radikaliseret, underrettes

PET om det.

For at optimere det sikkerhedsmæssige fokus i

forbindelse med håndteringen af asylansøgerne, har

PET udstationeret en fast forbindelsesofficer i Center

Sandholm.

Det er her den indledende registrering og identifikation

almindeligvis foregår, og både udlændingemyndigheder

og politi har derfor allerede fra den indledende

registrering en meget enkel og hurtig mulighed for at

trække på PET.

Der er herudover indført en indberetningsordning i

asylindkvarteringssystemet,

som

betyder,

indkvarteringsoperatører bl.a. skal anmelde enhver

mistanke om radikalisering til det lokale politi.

Der

skal

samtidig

ske

underretning

Udlændingestyrelsen, så oplysningerne kan indgå i den

pågældendes asylsag og i relevant omfang vurderes af

PET.

For at sikre, at indkvarteringsoperatørerne i videst

muligt omfang er i stand til at identificere, indberette og

håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgere, er

der aktuelt ved at blive gennemført en opkvalificering

af medarbejdere hos indkvarteringsoperatørerne.

Opkvalificeringen består i undervisning, der varetages

af PET, og som er særligt rettet mod de medarbejdere i

indkvarteringssystemet, som er i kontakt med

asylansøgere i den indledende fase.

Udlændingestyrelsen understreger samtidig over for

centeroperatørerne,

der

skal

føres

nultolerancepolitik over for ethvert tilløb til kriminalitet

på asylcentrene. Enhver kriminel handling skal straks

politianmeldes.

[Asylsagsbehandlingen]

Det er som nævnt vigtigt at understrege, at den

sikkerhedsmæssige screening ikke kun relaterer sig til

asylsamtalen, men er en integreret del af hele

asylsagsbehandlingen.

I forbindelse med asylsamtalerne og den efterfølgende

asylsagsbehandling forelægger Udlændingestyrelsen

efter visse nærmere fastsatte kriterier relevante sager for

PET. Kriterierne for, hvornår Udlændingestyrelsen

forelægger sager for PET, vurderes og justeres løbende

af PET efter drøftelse med Udlændingestyrelsen.

Kriterierne er ikke offentlige, og dem kan jeg derfor

ikke komme nærmere ind på.

Der er i øvrigt igangsat en opkvalificering af de

medarbejdere

hos

Udlændingestyrelsen,

der

gennemfører asylsamtaler. Opkvalificeringen skal bl.a.

sikre, at eventuelle oplysninger af sikkerheds- og

efterretningsmæssig interesse kommer

forbindelse med asylsagsbehandlingen.

frem

Desuden er der, som tidligere nævnt, udstationeret en

forbindelsesofficer i Center Sandholm, som kan bistå

Udlændingestyrelsen i forbindelse med bl.a.

asylsagsbehandlingen.

PET kan desuden anmode om at blive hørt i konkrete

asylsager, som ikke er omfattet af de pågældende

kriterier.

Efter gennemgang af den konkrete asylsag, vurderer

PET, om den pågældende kan udgøre en

sikkerhedsrisiko eller i øvrigt er af efterretningsmæssig

interesse.

[Efterretningsarbejdet]

I tillæg til disse tiltag, er det vigtigt at understrege, at

PET’s generelle arbejde med sikkerhedsmæssige

efterretninger er af afgørende betydning på dette

område.

Jeg kan, som sagt, ikke her redegøre nærmere for de

arbejdsmetoder, som PET anvender.

Men jeg kan sige klart, at det her område, er en central

opgave for PET. Der er tale om et dynamisk

trusselsbillede, hvor forhold og forudsætninger hele

tiden ændrer sig. Derfor er PET – ligesom andre landes

efterretningstjenester – også meget opmærksomme på

enhver udvikling og på hvilke indsatser der er behov

for.

[Afslutning]

Sammenfattende så forholder det sig altså ikke sådan, at

nyankomne asylansøgere opholder sig i Danmark i 93

dage, før de kommer i kontakt med de danske

myndigheder.

Og som nævnt er der etableret en række procedurer,

som skal medvirke til at sikre, at de relevante

myndigheder reagerer, hvis der blandt asylansøgerne er

personer, der udviser tegn på radikalisering eller

sympatiserer med militant islamisme.

Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at jeg –

eller PET – kan garantere, at der ikke kommer personer

her til landet, som udgør en sikkerhedsrisiko.

Men jeg ved, at myndighederne følger situationen tæt

og løbende vurderer, om der er anledning til at justere

på indsatsen.

Tak for ordet.