UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af længere sagsbehandlingstid i asylsager og sikkerhedsscreening af asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Delt samråd i UUI med Justitsministe-

ren

Den 12. april 2016 kl. 15.00

Hvornår:

4. april 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 2100

52520

DET TALTE ORD GÆLDER

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Ø fra Ud-

valget for Udlændinge og Integration den 12. april 2016.

Samrådsspørgsmål Ø:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor den gennemsnitlige ventetid for en

asylansøger nu er oppe på hele 93 dage før første samtale med udlændin-

gemyndighederne, og hvilke konkrete tiltag ministeren vil iværksætte for at

nedbringe den gennemsnitlige tid der går, førend en asylansøger kommer til

første samtale hos Udlændingestyrelsen?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S).

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om konsekvenserne af længere sagsbehandlingstid i asylsager og sikkerhedsscreening af asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

1. Jeg vil starte med at besvare samrådsspørgsmål Ø, og

efterfølgende vil justitsministeren besvare samråds-

spørgsmål Å.

I forhold til første del af spørgsmålet vil jeg helt indled-

ningsvist tillade mig kort at forklare, hvordan det fore-

går, når en asylansøger kommer til Danmark.

Når en udlænding søger asyl i Danmark, bliver den på-

gældende registreret hos politiet enten i den pågældende

politikreds eller hos Udlændingecenter Nordsjælland og-

så kaldet UCN. Denne registrering sker normalt samme

dag, som asylansøgningen indgives. I forbindelse med

registreringen optager politiet foto og fingeraftryk af

asylansøgeren. Herefter tjekkes fingeraftrykkene op i

mod forskellige databaser. Endvidere kontrolleres ud-

lændingen på baggrund af de foreliggende identitetsop-

lysninger i relevante databaser. Herefter overgår sagen

via UCN til Udlændingestyrelsen.

Hvis politiet får mistanke om, at en asylansøger eventuelt

er tilknyttet ekstremistiske organisationer eller terroror-

ganisationer, underrettes Politiets Efterretningstjeneste

herom.

Som hovedregel er alle asylansøgere, der kommer til

Danmark således i kontakt med politiet allerede samme

dag, som de ansøger om asyl.

Den gennemsnitlige ventetid på 93 dage er således ikke

et udtryk for, at nyankommne asylansøgere venter 93 da-

ge, før de kommer i kontakt med de danske myndighe-

der. De 93 dage var ventetiden i januar før en asylansø-

ger kom til første samtale i Udlændingestyrelsen.

Asylansøgere indkaldes som udgangspunkt til asylsamta-

le i den rækkefølge, som de har søgt asyl. Dog frem-

skyndes visse grupper, fx ansøgninger som behandles i

åbenbart grundløs haster proceduren, hvor sagerne afgø-

res markant hurtigere end en normal asylsag.

Som det nok er de fleste bekendt, så modtog Danmark i

2015 mere end 21.000 asylansøgere. Heraf kom ca.

11.500 – altså knap halvdelen – i fjerde kvartal 2015.

Denne markante stigning i antallet af asylansøgere satte

naturligvis Udlændingestyrelsen under et enormt pres -

både i forhold til at finde indkvarteringspladser og i for-

hold til at få sagsbehandlet de mange asylansøgninger.

Aldrig før i danmarkshistorien er der registreret så man-

ge asylansøgere på så kort tid. Udlændingestyrelsen stod

således i en helt ny og ekstraordinær situation, der stille-

de meget store krav til styrelsens kapacitet. Udlændinge-

styrelsen havde på det pågældende tidspunkt simpelthen

ikke den nødvendige kapacitet til at håndtere en så dra-

stisk stigning i antallet af asylansøgninger.

Det ekstraordinært høje indrejsetal i slutningen af 2015

er således den grundlæggende årsag til, at der i perioden

1. januar 2016 – 24. januar 2016 i gennemsnit gik 93 da-

ge fra indgivelsen af asylansøgningen til første samtale

med Udlændingestyrelsen.

Der spørges endvidere til, hvilke konkrete tiltag som jeg

vil iværksætte for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Jeg kan til det oplyse, at Udlændingestyrelsen igennem

de sidste måneder har iværksat en række initiativer med

henblik på at øge sagsbehandlingskapaciteten.

Udlændingestyrelsen har således alene indenfor de sidste

måneder ansat mere end 100 nye medarbejdere på asyl-

området, og der er nu ca. 250 medarbejdere i asylafde-

lingen, - og der ansættes fortsat medarbejdere på områ-

det.

Sideløbende med dette har Udlændingestyrelsen om-

struktureret asylsagsgangene således, at der er skabt mu-

lighed for at gennemføre flere asylsamtaler per asylsags-

behandler.

Udlændingestyrelsen har derudover løbende fokus på at

igangsætte nye tiltag, der kan være med til at effektivise-

re og forbedre asylsagsprocessen – på tværs af udlæn-

dingemyndighederne.

Der er således igangsat en række tiltag, der skal bidrage

til at nedbringe sagsbehandlingstiden på asylområdet.

I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at

det tager tid at ansætte nye medarbejdere, især i en sådan

størrelsesorden som der her er tale om.

Det tager også tid at få oplært nye medarbejdere, så de er

i stand til at træffe afgørelser i så vigtige og komplekse

sager, som asylsager er.

Effekten af den opnormering, som Udlændingestyrelsen

er i gang med, har derfor endnu ikke fuldt effekt.

Afslutningsvist er det vigtigt for mig at understrege, at

regeringen er fuldt ud opmærksom på, at flygtninge- og

migrantkrisen indebærer nye udfordringer i forhold til

kontrollen på asylområdet.

I den forbindelse er et stærkt samarbejde mellem udlæn-

dingemyndighederne og efterretningstjenesterne af afgø-

rende betydning.

Udlændingestyrelsen kan således uden samtykke videre-

give oplysninger fra en asylsag til efterretningstjenester-

ne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for

efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæs-

sige opgaver.

Udlændingestyrelsen har både et tæt samarbejde med ef-

terretningstjenesterne og indkvarteringsoperatørerne om-

kring et eventuelt trusselbillede blandt asylansøgere.

Samarbejdet er med til at styrke grundlaget for at få

eventuelle oplysninger af sikkerheds- og efterretnings-

mæssig interesse frem i forbindelse med asylsagsbehand-

lingen.

Dette samarbejde vil justitsministeren komme nærmere

ind på i besvarelsen af samrådsspørgsmål Å.

Jeg håber, at ovenstående besvarede samrådsspørgsmål

Ø og jeg vil hermed give ordet videre til justitsministe-

ren, der vil besvare samrådsspørgsmål Å.