Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 13. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 492 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 492:
Ministeren bedes oplyse, om regeringen har planer om at styrke
grænsekontrollen mod Tyskland, og i bekræftende fald hvordan? Og kan
ministeren oplyse, om regeringen agter at indføre grænsekontrol mod Sverige, da
det må forventes, at en del af de asylansøgere og migranter, der på nuværende
tidspunkt befinder sig i Sverige, vil bevæge sig imod Danmark?
Svar:
Regeringen har intet ønske om, at Danmark bliver endestation for asylansøgere og
illegale migranter, der ikke kan komme til Sverige uden de korrekte id-
dokumenter. Det er baggrunden for, at vi den 4. januar 2016 indførte midlertidig
grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, og baggrunden for, at vi har
forlænget grænsekontrollen seks gange.
Selv om indrejsetallet i Danmark er faldet, er presset på EU’s ydre grænser fortsat
stort, og antallet af asylansøgere i Europa er stadig historisk højt.
Regeringen forbeholder sig retten til at beskytte Danmark, så længe der ikke er
styr på de ydre grænser i EU. På den baggrund har jeg sammen med mine
ministerkolleger fra Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig den 2. maj 2016 sendt et
brev til Europa-Kommissionen, hvor vi opfordrer Kommissionen til at tage initiativ
til, at Schengenkodeksens artikel 29 (tidligere 26), der tillader enkelte
medlemslande at indføre grænsekontrol i op til to år, tages i brug.
Regeringen følger naturligvis situationen ved grænsen tæt, og vi er klar til at tage
yderligere tiltag, hvis det måtte blive nødvendigt. Der er dog ikke aktuelt planer
om at fokusere grænsekontrollen mod Sverige.
Dato: 9. maj 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3252
62496
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
1/1