Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har ved brev af 13. april 2016 (UUI
alm. del – spørgsmål 488) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, om det i henhold til reglerne i Folkeoplysnings-
loven er lovligt for kommunerne at fratage foreninger deres tilskud, hvis for-
eningen har aktiviteter som f.eks. koranundervisning, herunder om det har be-
tydning, om foreningen måtte have øvrige godkendte folkeoplysende aktivite-
ter som f.eks. idrætsaktiviteter?
Spørgsmålet ønskes besvaret forud for samråd om ”Moskeerne bag sløret”, jf.
UUI alm. del - samrådsspm. AA og AB.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har jeg indhentet svarbidrag fra
Kulturministeriet, der oplyser:
”Jeg henviser til mit svar på UUI spm. 487 og kan supplerende oplyse, at hvis
kommunen vurderer, at en forening lever op til lovens krav om at være en fol-
keoplysende forening demokratisk opbygget mv., så er foreningen berettiget til
at modtage støtte til sine folkeoplysende aktiviteter, også hvis der er tale om en
religiøs forening.
Der er med andre ord ikke noget til hinder for, at et forening modtager støtte til
sine folkeoplysende aktiviteter fx idræt eller spejder, selvom enkelte aktiviteter
af kommunen er vurderet til at have karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige
handlinger, og derfor ikke kan indgå i tilskudsgrundlaget. Kommunen kan ikke
bruge det som begrundelse for helt at fratage en forening tilskuddet til sine fol-
keoplysende aktiviteter.”
Jeg kan henholde mig hertil.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 56420/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 11. maj 2016
Bertel Haarder
/
Louise Wendel Niss