Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1630007_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 484 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 484:
På side fire i svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 319 omtales 10 afgørelser fra
perioden 20. februar 2015- 6. april 2016 om opholdstilladelse til forældre til
herboende mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3. Vil ministeren redegøre for, om tilstedeværelsen i
Danmark af andre myndige personer fra barnets netværk (ældre søskende, fætre
eller kusiner, bedsteforældre, onkler, tanter, forældres venner) kan medføre, at et
herboende barn med 7.3-opholdstilladelse ikke kan få familiesammenført
forældre hertil inden udløbet af tre år fra den første opholdstilladelse eller
eventuelt slet ikke kan få forældrene familiesammenført hertil?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Udlændingestyrelsens afgørelse i sager om opholdstilladelse til forældre til
herboende mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, foretages på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af de i sagen oplyste faktiske forhold – herunder eventuelle oplysninger
om, at den herboende mindreårige udlænding har et familiemæssigt netværk i
Danmark. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 482 for en nærmere
beskrivelse af, hvilke forhold der indgår i styrelsens vurdering af sådanne sager.”
Ministeriet kan henholde sig hertil.
Dato: 9. maj 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3221
62051
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om tilstedeværelsen i Danmark af andre myndige personer fra barnets netværk (ældre søskende, fætre eller kusiner, bedsteforældre, onkler, tanter, forældres venner) kan medføre, at et herboende barn med 7.3-opholdstilladelse ikke kan få familiesammenført forældre hertil inden udløbet af tre år fra den første opholdstilladelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 480 (Alm. del), stillet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 12. april 2016, vedrørende
antallet af afgørelser om familiesammenføring til herboende uledsagede
mindreårige med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, truffet i
perioden 20. februar 2015-6. april 2016.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2