Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 483 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 483:
På side fire i svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 319 omtales 10 afgørelser fra
perioden 20. februar 2015- 6. april 2016 om opholdstilladelse til forældre til
herboende mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3. Vil ministeren redegøre for, om
Udlændingestyrelsen stiller krav om, at et herboende barn med 7.3-
opholdstilladelse skal være særligt vanskeligt stillet – f.eks. have en sygdom eller
et handicap – for at barnet kan få familiesammenført forældre hertil og/eller få
behandlet en ansøgning herom inden udløbet af tre år fra barnets første
opholdstilladelse?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Udlændingestyrelsens afgørelse i sager om opholdstilladelse til forældre til
herboende mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, foretages på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af de i sagen oplyste faktiske forhold – herunder eventuelle oplysninger
om den herboende mindreårige udlændings helbredsforhold. Det er ikke et krav,
at den herboende mindreårige udlænding er syg eller har et handicap, for at den
pågældende kan få familiesammenføring med forældre. Der henvises i øvrigt til
besvarelsen af spørgsmål 482 for en nærmere beskrivelse af, hvilke forhold der
indgår i styrelsens vurdering af sådanne sager.”
9. maj 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3221
62050
Side
1/2