UDENRIGSMINISTERIET
17. april 2016
Spørgsmål fra Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget af 5. april 2016 til uden-
rigsministeren
UUI alm. del – spørgsmål 471.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
UUI alm. del - spørgsmål 471:
Ministeren bedes oplyse, om regeringen har fulgt op på den samtale ministeren
under sit besøg i Iran i januar 2016 havde med repræsentanter fra den iranske regering angåen-
de hjemsendelse af afviste iranske asylansøgere?
Der henvises til artiklen "Kristian Jensen rejser til Iran med flygtninge i bagagen",
Berlingske den 3. januar 2016.
Svar:
Ja, der er fulgt op på sagen i tilknytning til min samtale med den iranske regering i januar 2016.
Der er afholdt opfølgende samtaler på embedsmandsniveau med de iranske myndigheder både i
København og i Teheran, og der planlægges i øjeblikket besøg af en iransk embedsmandsdele-
gation i København i begyndelsen af maj måned 2016 under ledelse af en iransk viceudenrigs-
minister. Delegationen skal blandt andet mødes med repræsentanter fra de danske udlændin-
gemyndigheder for at drøfte tilbagetagelse af iranske statsborgere uden lovligt ophold i Dan-
mark.