Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1627135_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 5. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 470 (alm. del) efter ønske fra Ulla Sandbæk (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 470:
Ministeren bedes oplyse om færdiggørelse af laborantuddannelse kvalificerer til
permanent ophold i Danmark, herunder hvilke betingelser der i givet fald skal
opfyldes?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan generelt oplyse, at det blandt
andet er en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, at
udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år
og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at
beskæftigelseskravet alene kan opfyldes ved beskæftigelse på fuld tid. Endvidere
fremgår det, at der ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være
aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden
beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikke som
ordinær beskæftigelse.
Jeg skal bemærke, at det vil være de sagsbehandlende udlændingemyndigheder,
der skal vurdere, om kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse kan anses for
opfyldt.
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2977
59874
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1