Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
29. april 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2851
58830
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 464 (alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 464:
Vil ministeren tage initiativ til at ændre reglerne for uledsagede flygtningebørn, således at
de langt hurtigere kan forlade asylcentrene og blive genforenet med deres familie, hvis de
har familie, som i forvejen er i Danmark? Der henvises til artiklen ”Partier raser mod
adskillelse af flygtningebørn fra deres forældre”, Information 30. marts 2016?
Svar:
1.
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, er det en betingelse for tilladelse til privat
indkvartering uden for asylcenteret bl.a., at asylansøgeren har opholdt sig i Danmark i
mindst 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl. Endvidere er det en
betingelse, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der efter integrationsloven kan
visiteres flygtninge, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt.
Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 3, kan Udlændingestyrelsen efter ansøgning træffe
afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør
af § 7 (asyl), kan indkvartere sig privat hos en herboende ægtefælle, indtil udlændingen
meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt
med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med § 42 l, stk. 4.
2.
Der er ikke i udlændingeloven eller forarbejderne dertil taget stilling til den situation,
hvor en uledsaget mindreårig asylansøger søger om tilladelse til indkvartering hos
herboende forældre uden for asylcenteret.
Som det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af 29. april
2016 af spørgsmål nr. 324 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrations og
Boligudvalg, finder Udlændingestyrelsen imidlertid, at indkvartering af en uledsaget
mindreårig asylansøger hos herboende forældre kan ske ud fra en analog og
formålsbestemt fortolkning af udlændingelovens § 42 l, stk. 3. Styrelsen stiller således ikke
Sags nr.
Akt-id
Side
1/2